Pludselig skulle vi til at have flere penge op af lommerne. Her får du svar på, hvorfor prisstigningerne ikke alene skyldes krigen i Ukraine, og hvordan vi slipper af med inflationen, der kan få langt større konsekvenser, end at varerne bliver dyrere.
Sådan holder priserne op med at stige
I februar angreb Rusland Ukraine. Død og rædsel blev hverdagshistorier i medierne. I tiden efter begyndte priserne på mange varer at stige. Inflationen ramte os. Krigen blev ofte nævnt som forklaring, men det er ikke hele historien.
Helikoptere over Ukraine
Sådan rammer de stigende priser
2
Med et forsvandt Stryhns-postej, K-salat og Langelænderpølser fra hylderne i mere end 1000 Coop-butikker rundt om i Danmark, og 45 medarbejdere hos fødevareproducenten blev fyret.
Prisstigninger på råvarer, energi og emballage fik Stryhns til at hæve priserne i en grad, som Coop ikke ville acceptere.
Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den manglende leverpostej i køledisken er blevet et billede på inflation - og på at inflationen har konsekvenser.
Mælk
Var i maj steget med 18,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år
Okse- og kalvekød
Prisen er steget med 22,4 procent i maj sammenlignet med maj 2021.
Mel og gryn
17.4 procent dyrere i maj sammenlignet med samme måned året før.
Kilde: Danmarks Statistik
Samtidig med at prisen på fødevarer steg, skete det samme for en lang række varer - eksempelvis byggematerialer og ikke mindst brændstof og andre energiformer.
Til sammen gav det inflation. Vi fik mindre for vores penge.
I maj var inflationen oppe at ramme 7,4 procent. De sidste tyve år har den til sammenligning været på sit højeste under finanskrisen, hvor den var 4,4 procent i august 2008:
Konsekvenserne af inflationen fandt også vej til Nordjyske, hvor erhvervsredaktør Peter Munk Simonsen tog fat på det, som økonomerne kalder ubalance mellem udbud af og efterspørgsel på varer.
Peter Munk Simonsen
Erhvervsredaktør i Det Nordjyske Mediehus argumenterede for nylig i en lederartikel for, at det er rimeligt, at lønmodtagere forlanger mere i løn, hvis man kan argumentere for, at man er det værd.
Samtidig advarede han imod, at man bruger stigende priser som argument – især fordi priserne ikke er steget så meget, som vi tilsyneladende tror.
Peter skrev blandt andet: Og når vi tror, at priserne stiger meget mere, end de egentlig gør, er vi også tilbøjelige til at kræve væsentligt mere i løn. Det vil i sig selv betyde, at priserne stiger mere – og så har vi balladen.
Derfor er der inflation
2
Der var allerede tegn på stigende inflation i tiden op til Ruslands invasion af Ukraine, men krigen har fået udviklingen til accelerere. Det skyldes både sanktioner mod Rusland og blokerede distributionskanaler i Ukraine, som blandt andet den vigtige havn Odesa er ramt af.
Et russisk krigsskib på øvelse i Sortehavet forud for invasionen. Arkivfoto: Det russiske forsvarsministerium/Reuters/Ritzau Scanpix
Man kan sige, at inflationen er en cocktail af en masse omstændigheder, der har givet mindre udbud eller større efterspørgsel - her er de fem primære ingredienser:
Ifølge økonomer bliver priser dannet som en konsekvens af udbud og efterspørgsel.
Hvis der bliver udbudt færre varer, end der bliver efterspurgt, vil prisen stige.
Corona satte gang i efterspørgslen
Nedlukningerne under coronakrisen førte ikke til et fald i efterspørgslen på forskellige produkter. Danskerne havde store opsparinger i banken, og politikerne hjalp med at understøtte forbruget - eksempelvis, da de indefrosne feriepenge blev udbetalt.
Læs mere: Feriepengene bliver brugt - vi har ligget vandret hele weekenden
1
Grundstødning gav prop i verdenshandlen
Da skibet Ever Given sad på tværs i Suezkanalen, spærrede det trafikken fra begge sider i en hel uge. En masse containerskibe, lastet med alt fra IKEA-møbler til airpods og tøj, måtte vente.
Fordi containerne var lang tid undervejs, resulterede det i manglende containere i Asien hos producenterne, som var nødt til at skrue ned for produktionen, fordi de ikke havde tomme containere at stille varerne i.
Læs mere: Gigantisk prop i kanalen udsætter færgeankomst
Arkivfoto: Maxar Technologies/Reuters/Ritzau Scanpix
2
Containerne hober sig op på Shanghais Yangshan-havn 15. april 2022. Foto: Ding Ting/Zuma/Ritzau Scanpix
Skibe ligger i kø ud for Kina
I Shanghai har produktionen på fabrikkerne siden start april været mere eller mindre ikke-eksisterende på grund af store nedlukninger, hvor borgerne ikke kunne gå på arbejde.
Millionbyen er center for produktion og handel, men nedlukningen rammer hele verdens økonomi på grund af manglende produktion, og fordi skibene ikke kan forlade eller få adgang til havnen.
Læs mere: 500 skibe i kø i Shanghai kan give danskere dyrere varer
3
Energipriserne røg i vejret
Elpriserne begyndte at stige i marts 2020 efter et mangeårigt lavpunkt. Den primære årsag er, at prisen på naturgas er mere end tidoblet siden sidste efterår.
Når forbruget til opvarmning stiger om vinteren, vil europæiske lande normalt trække på store lagre med naturgas. Men efterspørgslen på gassen har været usædvanlig høj også om sommeren, og det betyder halvtomme lagre om vinteren. Og så har Rusland skruet ned for leverance af gas til Vesteuropa.
Manglende nedbør i Norge betyder også, at vandreservoirer, der bruges til elkraft, er mindre fyldte end normalt. Derudover har det blæst mindre i Nordeuropa i efteråret, så vi har manglet den billige vindmølle-strøm. Og så hentes energien altså fra fossile kilder som kul, olie og gas.
Læs mere: Nordjysk virksomhed skal betale 20 millioner kroner efter prischok: - Vi er blæst bagover
4
Krigen forværrer det hele
Ruslands invasion af Ukraine har medført stor usikkerhed. Derfor har virksomheder hamstret varer, og det har ført til stigende efterspørgsel.
Samtidig er udbuddet af korn på verdensmarkedet faldet drastisk på grund af de blokerede havne i Ukraine.
Læs mere: Derfor bliver turen i supermarkedet snart endnu dyrere
5
Sådan kommer vi af med inflationen
2
Man kan ikke bare kigge i historiebøgerne for at finde en løsning. Det er nemlig en helt usædvanlig sammensætning af kriser og problematikker, forklarer Jens Nyholm. Han peger på, at vi skal tilbage til olieprischokket i 1973 og energikrisen nogle år senere for at finde noget, der førte til en lignende inflation.
Jens Nyholm er cheføkonom hos Spar Nord
Formulerer den nordjyske banks holdning og forventning til dansk økonomi.
Han er medlem af Spar Nords investeringskomite og leverer prognoser på centrale nøgletal for dansk økonomi til blandt andre Bloomberg, Reuters, Ritzau Finans og Dow Jones/Wall Street Journal – samt til en række danske medier.
Jens Nyholm underviser i øvrigt som ekstern lektor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet.
Til gengæld ser Jens Nyholm - især når han trækker Putin ud af ligningen - en underliggende robusthed i økonomien:
- Historisk høj beskæftigelse
- Meget stor opsparing ude i husholdningerne
- Store formuer på både boliger og aktier
Jens Nyholm tror, at vi vil reagere på at have oplevet, hvor ustabile vores forsyningskæder er, at vi vil lede efter nye forsyningskilder, og at danske virksomheder vil trække produktion hjem, automatisere den og dermed have behov for investeringer.
Der er altså grundlag for, at der kan ske noget positivt, så lige nu er det uvist, om der er tale om en vækstpause, eller om vi er på vej ud i en recession - altså en tilbagegang i vækst.
Lad os se på fem scenarier for, hvordan der kan skabes balance mellem udbud og efterspørgsel:
Den heldige
- Krigen i Ukraine slutter, så usikkerheden forsvinder, og kornlagrene åbnes
- Corona slipper sit tag i kineserne, der kan genåbne forsyningslinjerne
Vi kan fortsætte som hidtil - eller vinde tid til at investere i grøn omlægning og skabe bæredygtig vækst, som kan gøre os mindre afhængige af energi fra Rusland og mellemøstlige oliestater.
1
Den nænsomme
- Centralbankerne hæver renterne
- Regeringen sænker de offentlige udgifter
21. juli bliver renten hævet, så det bliver dyrere at låne penge. Men det virker ikke umiddelbart.
Det vil gå hurtigere, hvis man straks begrænsede de offentlige udgifter, for eksempel ved at sænke overførselsudgifterne. Det vil næppe ske, men man ser allerede det offentlige holde igen på anlægsudgifter.
Centralbankerne tror ifølge Jens Nyholm stadigvæk på, at man ved afmålte renteforhøjelser kan undgå recession.
2
Den dårlige
- Forbrugerne stopper i høj grad med at bruge penge
- Energipriserne stiger
- Ledigheden stiger
- Lønningerne stagnerer
Hvis det ikke lykkes at undgå recession, vil markedet på den måde finde sin egen ligevægt og priserne falde.
Men det vil også resultere i et fattigere samfund.
3
Den onde
- Rusland lukker for gashanen
- Gaslagrene kan ikke fyldes
- Virksomheder må lukke for produktionen
Hvis Putin faktisk lukker for gasforsyningen til vesten, får vi en forsyningskrise, som vi aldrig har haft før. Når man må lukke for virksomheder for at bruge energi til at opvarme boliger, er regression uundgåelig. Det vil betyde, at efterspørgslen falder, og så vil priserne på et tidspunkt gøre det samme - men først om nogle år, mens arbejdsløsheden stiger og boligpriserne falder.
4
Den grusomme
- Krigen fortsætter
- Energikrisen tager til
- Forsyningskæderne ruster, og udbuddet vokser ikke
Der skabes ikke rum til at håndtere klimakrisen eller til at afværge en fødevarekris, der som vanligt vil ramme verdens dårligst stillede hårdest. I Nordafrika er der eksempelvis lande, der henter 90 procent af deres hvede i Ukraine eller Rusland. De kan komme til at stå i en situation, der ikke kan brødføde deres befolkning, og med den forventede befolkningstilvækst in mente, får krisen en helt anden karakter. Også for dig.
5
Det kan du selv gøre
Du kan sænke sit energiforbrug. Køre mindre i bil, skrue ned for varme bade, i det hele taget spare på energien, og på den måde være med til at opbygge lagre til koldere tider.
Økonomisk er det egentlig ikke en god ide at sænke sit forbrug, fordi det er med til at bremse den vækst, der skal hjælpe samfundet ud af krisen. Men klimamæssigt giver det god mening. Det gælder om at sætte gang i den grønne omstilling og ændre den måde, vi producerer energi på.
Det gælder om at få krydsende kriser og problematikker, som er hinandens modsætninger, til at blive komplementære.
- Hvis vi kan generere vækst ved at øge investeringer i grøn omstilling og på den måde skabe arbejdspladser, så har vi en win win situation, siger Jens Nyholm, som peger på en økonomisk udvikling, der både baner vej for en begrænset inflation og fjerner en af årsagerne til den nuværende - nemlig afhængigheden af energi fra Rusland.
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad kan vi forbedre?
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35