Aalborg Zoo lukker ned i tre måneder
Opdateret kl. 22:51
Er du vant til jævnligt at frekventere pingviner, isbjørne, aber og andre skabninger i den lokale zoo, så skal du snart til at finde nye fritidssysler - i hvert fald for en stund.
Aalborg Zoo oplyser nemlig, at man lukker ned for gæster i en periode på hele tre måneder.
Årsagen er et arbejde, som mange husejere rundt omkring privat har stiftet bekendtskab med: Separatkloakering.
Lukkeperioden begynder på et tidspunkt i begyndelsen af 2026, og skyldes, at de kommende etaper af separatkloakeringen berører så centrale områder, at det vil forringe gæsternes oplevelse i væsentlig grad, hvis man alligevel forsøgte at holde åbent.
Zoo oplyser, at man arbejder på stadig at kunne holde liv i skoletjenestens arbejde i perioden.
Desuden vil årskortholdere blive orienteret om deres muligheder for kompensation i den periode, haven er lukket.
Aalborg Zoo vil oplyse om en mere nøjagtig tidsplan for lukning og genåbning på hjemmeside og havens sociale medier løbende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.