Svensk selskab overtager stor del af nordjysk ambulancekørsel


Opdateret kl. 17:30
Rewgion Nordjylland har valgt en svensk operatør til at stå for en stor del af regionens ambulancedrift. Foto: Martél Andersen

Region Nordjylland har udpeget en ny leverandør til en stor del af ambulancekørslen i det nordjyske.

Det bliver svenske Premedic AB, der fra 1. april 2027 efter planen skal overtage ambulancedrift og liggende patienttransport i Himmerland, Han Herred, Thy og på Mors. Kontrakten løber i fem år.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Udbuddet omfatter 40 procent af den samlede ambulancetjeneste i regionen. De resterende 60 procent - i Vendsyssel og Aalborg - fortsætter i regionalt regi.

Den nuværende leverandør, det delvist finskejede PreMed, har opsagt sin kontrakt med udløb i marts 2027.

Ifølge regionsrådsformand Mads Duedahl (V) havde Premedic samlet set det bedste tilbud på økonomi og kvalitet. Kontrakten er dog først endelig, når den er underskrevet af begge parter.

Det kan ske efter standstill-periodens udløb, som varer ti dage.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for, at Premedic AB blev udpeget som ny leverandør. 

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for en regional hjemtagelse af hele den nordjyske ambulancetjeneste.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden