Thisted

12 vil være pleje-direktør på sygehus Thy-Mors

Sygehusdirektør Henrik Larsen og ansættelsesudvalg venter fuldtallig sygehusledelse inden 1. marts

Sygehus Thy-Mors skal vælge plejefaglig direktør blandt 12 kandidater. Arkivfoto
Sygehus Thy-Mors skal vælge plejefaglig direktør blandt 12 kandidater. Arkivfoto Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:43

THISTED: Der er 12 ”meget kvalificerede”, der vil være plejefaglig direktør på det nye sygehus, der opstår med fusionen af Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors.

Det konstaterer sygehusdirektør Henrik Larsen, efter at ansøgningsfristen er overskredet.

- Vi har fået 12 ansøgere. Det er tolv meget kvalificerede ansøgere. Og det er først og fremmest positivt for det nye sygehus - selv om det også betyder, at ansættelsesudvalget kommer på hårdt arbejde, når der skal vælges mellem 12 så kvalificerede ansøgere. Vi har et luksus-problem, siger Henrik Larsen.

Ansættelsesudvalget mødes tidligt i næste uge for at udvælge hvem af de 12 ansøgere, der går videre i ansættelsesforløbet.

Sygehusdirektøren venter, at navnet på den nye plejefaglige direktør er på plads inden udgangen af februar.

Den plejefaglige direktør skal sammen med sygehusdirektør Henrik Larsen og lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen udgøre sygehusledelsen på det nye sygehus, der strækker sig over fem matrikler i Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden