120 medarbejdere sendt hjem: Forsøgte først at redde alt fra vandskade
Næsten kogende vand har torsdag sendt jobcentret ud af drift
Opdateret 02. marts 2018 kl. 13:57
AALBORG: Det var noget af et syn, som mødte rengøringspersonalet, da de som de første mødte ind på jobcentret på Vestre Havnepromenade torsdag morgen. I løbet af natten har frosten sørget for, at et vandrør med grønt fjernvarmevand, der har forbindelse til ventilationssystemet er sprunget og har sendt 80-100 grader varmt vand ned igennem ud i hele bygningen.
- Det er da utroligt, at det kan lade sig gøre, og at der var oversvømmelse, når der er så meget frost udenfor. Det var jo noget af en ubehagelig overraskelse, siger Tinna Kjær Poulsen, leder af Jobhuset.
Det er især de øverste etager, som er hårdt ramt og på 5. sal er loftspladerne faldet ned og ligger nu som mudder på gulvet. Overalt står skriveborde og computere dækket af vand, men det er for tidligt at sige præcis, hvor stor skaden er.
Uvis fremtid
Hvad er endnu heller ikke er sikkert, er den nøjagtige årsag til, at vandrøret er sprængt. - Vi er i færd med at finde ud af, hvad der er sket, men vi er hård ramt på fjerde og femte sal, men vi har vand helt ned i kælderetagen, siger Jesper Toft Hansen, ejendomschef fra A. Enggaard.
Jobcentret har 120 medarbejdere, hvor langt de fleste er blevet sendt hjem efter, at de har været forbi kontoret for at redde, hvad der reddes kan. Nogle få er blevet tilbage for at ringe ud til de borgere som havde en aftale hos jobcentret enten i dag torsdag eller i morgen - der er tale om nogle hundrede aftaler.
Det er endnu uvist, hvornår jobcenteret kan åbne op igen, og melding fra jobcenteret er, at man skal holde øje med deres hjemmeside og på Facebook. Og ellers skal de nok sørge for at tage kontakt de borgere, der har fået aflyst deres samtaler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.