13 får chancen i nyt center
13 ledige HK'ere fra Brønderslev Kommune får mulighed for at lægge billet ind på et job i det nye Udbetaling Danmark-center i Frederikshavn.
Centret skal stå for udbetaling af pensioner, barselsdagpenge, børnetilskud m.v., og det medfører oprettelse af ca. 100 nye stillinger, primært som kunderådgiver. Udbetaling Danmark samarbejder med de vendsysselske jobcentre om rekrutteringen af medarbejdere, og har tilrettelagt et opkvalificeringsforløb for ansøgere med kompetencer indenfor kontor og administration. Der er i øjeblikket 116 ledige HK'ere i Brønderslev Kommune, og mange af dem ville selvfølgelig gerne have et af de nye jobs, men det vil deres ledige kolleger i nabokommunerne også. - Der har været stor interesse for forløbet. Brønderslev Kommune har fået tildelt 13 pladser på forløbet og de er alle besat, oplyser Vibeke Holler, chef for Jobcenter Brønderslev. En plads på opkvalificeringsforløbet giver ikke automatisk garanti for at man får en af de 100 nye stillinger.fyt
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.