26 fra SIK 80 fik Godt Gået Prisen 2012
Ikke så ringe for den aktive idrætsforening
Borgmester Lars Møller uddelte prisen til de Frederikshavns sportsudøvere, som havde vundet et Dansk eller et Vest dansk mesterskab i 2012. Uddelingen foregik i Maskinhallen i Frederikshavn.
SÆBY: I år var SIK 80 dominerende ved uddelingen.
Atleterne fra Sæby havde haft et helt fantastisk år i 2012, hvor 26 atleter havde vundet mesterskaber. De mange mesterskaber skyldtes også, at der var tre hold fra Sæby, som blev vestdanske mestre. Det er aldrig sket før i klubbens historie. Det bliver svært at leve op til sidste års succes i år. Men vi har stadig tilgang i klubben og der trænes flittigt på Spar Nord Atletikstadion.
Prismodtagerne er Jonas Bak, Tobias Krogh, Ida Krogh, Kasper Røntved, Janni Kristensen, Benjamin Nørgaard, Sebastian Nørgaard, Thor Storgaard, Magnus Larsen, Anne Farum, Louise Østergård, Anne Bak, Signe Glinvad Krogh, Emma Østergård, Stephanie Pedersen, Kasper Larsen, Anders Meng, Anne Petersen, Sara Nielsen, Synnøve Stabrand, Julie Mølholt, Nanna Stauen Pedersen, Carina Schlegel, Nikoline Stellan Jensen, Signe Pedersen og Louise Christensen