Dronninglund

28 venter på plads

Ældre vil ikke bo, hvor de tomme boliger er

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Lige nu er der 28, der venter på en plejehjemsplads i Brønderslev Kommune. Men det ventes der snart rettet op på.

- 1. juni åbner Vivaldi Friplejehjem, og så skulle ventelisten gerne være væk, siger den ny formand for ældreomsorgsudvalget, Ole Jespersgaard (S).

Det er plejecentrene i Brønderslev, de ældre helst vil på. Der er syv, der ønsker en plads på Plejecentret Støberiet og ligeledes syv, der ønsker en plads på Plejecentret Kornumgaard. Tre vil gerne på Plejecentret Margrethelund i Dronninglund.

Når det gælder ældreboliger, er der otte, der ønsker en bolig, og der er 12 ledige. Men boligerne er ikke der, hvor de ældre ønsker at bo.

I Agersted er der fem indflytningsklare boliger på Markedsvej og Præstbrovej, men ingen har ønsket at indrette sig her. I Dannebrogsgade i Brønderslev er der to ledige boliger og to på Tonnismarken i Asaa. Men ingen af disse steder er der ældre, der vil rykke ind.

Det er Blåbærhaven i Dronninglund og Grønnegade i Brønderslev, hvor der begge steder er tre borgere på venteliste, men ingen boliger.

Klaus Riis Klæstrup (V) ønskede en redegørelse for, hvor lang tid, der går, fra man søger en bolig, til den ældre visiteres. Ifølge kommunens egne regler er fristen 16 uger.

Ifølge forvaltningen går der meget kort tid, hvis det er presserende med at skaffe en bolig.

Til næste møde ønsker ældreomsorgsudvalget klarhed over, hvor mange sager, der er i kommunen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden