40.000 kr. til center
Donation kan færdiggøre center i Ghana
BRØNDERSLEV: From Heart to Hand i Brønderslev har modtaget en stor donation fra Inger og Jørgen Jørgensen fra Brønderslev, der ønsker at hjælpe med færdiggørelsen af det påbegyndte byggeri på From Heart to Hand Ghanas nye familiecenter og vil sponsorere op til 40.000 kr.
Der er i forvejen sponsoreret og indkøbt udstyr til bad og toiletter samt til køkkenbygningen. Alle installationer kan nu færdiggøres. Pengene anvendes også til loftsplader i bygningerne samt til klinkegulv i de runde hytter.
- Det er en meget generøs handling, der bevirker, at From Heart to Hands snart kan begynde at søge om støtte til de næste bygninger på det nye center, fortæller formand for bestyrelsen, Inge Irgens.
Bestyrelsen glæder sig meget over den uventede støtte og er meget rørte og taknemmelige for hjælpen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.