Dronninglund

64 med i golfdyst

Midsommer Match i Dronninglund Golfklub

Arkivfoto: Jens Morten
Arkivfoto: Jens Morten Pressefotograf Jens Morten

DRONNINGLUND: Der er traditionen tro spillet Midsommer Match i Dronninglund Golfklub, hvor 64 forventningsfulde og sultne spillere deltog i matchen.

- Fairways og greens var perfekte ligesom vejret, og det resulterede i fine runder og i forbedrede handicaps, fortæller klubsekretær Radi Pedersen.

Klubbens bane i Dronninglund fik sidste år prisen som smukkeste nordjyske bane, og den er kendt for sit flotte kuperede terræn med talrige udfordringer.

Klubben havde fået Hjallerup Maskinforretning som hovedsponsor, og de leverede præmier til de fire rækker. Desuden var det stor hygge omkring Hotel Hjallerup Kro, som var vært ved en omgang grillpølser ved hul seks, hvor to flittige grillmestre stod klar med en styrkende servering hver gang spillerne kom forbi den centrale plads.

Klubbens ledelse er begejstret over den store deltagelse og for de mange unge spillere, der gjorde sig gældende i rækkerne.

Resultaterne blev: A-rækken: Peter Berg-Mortensen foran René Olsen og Mikkel Endby, B-Rækken Leo Jensen foran Peter Staal Poulsen og Lotte Lindstrøm, C-rækken Thomas Nyborg foran Bjarne L. Pedersen og Janus Bech Nielsen, D-rækken Hans Lynnerup foran Mikkel Golding Faaborg og Verner Sørensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden