75 år

Niels Jørgen Jensen, tidligere murer, Skovglimt 44, Hjallerup, fylder i dag 75 år.

Niels Jørgen Jensen
Niels Jørgen Jensen

Niels Jørgen er meget lokal og bor der, hvor han selv er vokset op. Derfor kan han også mange gode historier fra Hjallerup og omegn. Niels Jørgen har været været murer hele sit arbejdsliv og har ligeledes været et meget aktivt medlem indenfor Murernes fagforening i rigtig mange år. Han har bl.a. bygget familiens dejlige hus på Ingridsvej. Da pensionisttilværelsen startede, blev huset på Ingridsvej dog for stort, og i 2005 flyttede Niels Jørgen og hustruen Ellen i en dejlig bolig i Skovglimt, Hjallerup. Sidste år havde Niels Jørgen den store sorg at miste sin kære hustru Ellen og sin søn Karl Jørgen, og han fik desværre også selv konstateret en alvorlig sygdom. Men på trods af alle hårde odds har Niels Jørgen formået at leve et udadvendt og aktivt liv med bl.a. cykleture, koncerter, bowling og hyggestunder sammen med familie og venner. Familien består af en datter med ægtefælle, og Niels Jørgen er ligeledes morfar og farfar til seks dejlige børnebørn. Niels Jørgens nok længste og mest begivenhedsrige rejse var i 2002, da han og Ellen rejste til USA på besøg hos deres datter og svigersøn og deres to børn. Dagen fejres lørdag på Hotel Hjallerup Kro sammen med familie og venner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden