96-årig tager sig godt af ”de gamle”

Hver onsdag formiddag er hun som medlem af plejehjemmets Vennekreds med til at skabe ekstra hygge og aktiviteter for beboerne.

- Jeg henter dem ind til kaffe, og vi er nogen fra Vennekredsen ved hvert bord, fortæller Fru Nille, der denne dag har slået sig ned ved siden af sin lillebror, der bor på plejehjemmet.

Det med at slå sig ned er der nu ikke tid til hele tiden - Fru Nille cirkulerer ind i mellem rundt og sørger for kaffe og fade med smurte boller, byder alle ved bordet på vådt og tørt og sørger i det hele taget for, at der ikke mangler noget, heller ikke stemning.

- Jeg kender jo alle dem, der er her. Vi er jo gode til at snakke, siger Fru Nille, der næsten altid er den, der står for bordet forrest til venstre for musikken.

Minder i musik

Musikken leveres denne dag af en musiker, der spiller klaver og synger for de i alt 56 fremmødte personer, og der ligger også et rytmespor under musikken. Han har medbragt tykke hæfter med titlen ”Syng sammen”, og den indeholder mange kendte og elskede sange. Efter den første sang spørger han, hvad de ældre gerne vil synge.

- Perleporten!, råber en, og flere rundt omkring kan oplyse, at det er nummer 46.

Musikken går i gang, og dem, der kan, synger med - andre sidder og kigger i teksten, lytter eller er bare til stede.

Fru Nilles bror kan ikke se teksten, for han har glemt sine briller, men det lader generelt ikke til at genere folk, hvis de bare er med uden at synge selv.

Flere sange følger, også en kærlighedssang, der hedder ”Bjørnen vågner”.

- ”Hils fra mig derhjemme” - den tror jeg vi kender alle sammen, forestår Karen Windfeldt ved Fru Nilles bord.

Hun synger omhyggeligt med på alle linjer i alle sange - en af de frivillige, Tage Thomsen, oplyser, at hun har været en meget fin pianistinde.

Men uanset forudsætninger og musikalitet er det som om, musikken gør noget ved de ældre. Som om de minder, der er kommet ind med musik, sidder bedre fast, måske tættere på hjertet.

- Bare det at de hører musikken, så bliver folk friske - de kan huske det med det samme, er Tage Thomsens erfaring.

Karen Windfeldt får ret i, at ”Hils fra mig derhjemme” er populær - ved et andet bord tager de ældre hverandre under armen og gynger med i valsetakten, mens de synger med på omkvædet.

- Det er da hyggeligt. De er glade for at komme herind sådan en onsdag, hvor der foregår lidt. Sådan er det, bemærker Fru Nille.

96-årig kan lide de gamle

Det er 30 år siden, at Vennekredsen blev etableret, og Fru Nille var med fra begyndelsen. Fru Nille havde ikke behøvet at engagere sig og lave frivilligt arbejde og blive ved med det i hendes alder - men hun gør det, fordi hun godt kan lide det.

- Jeg kan godt lide at snakke med de gamle, siger den 96-årige og tilføjer så med et smil:

- Jeg ved nok, at jeg er næsten ældre end mange af dem, der er her.

Og så er det med ikke at lave noget bare ikke lige hende.

- Jeg kan ikke holde ud at sidde hjemme på min røv. Så falder jeg sammen, hvis jeg gør det. Jeg skal da ud mellem folk.

Sangtekster om livet

Musikken fortsætter, nu med sangen ”Fuglene letter mod vinden”. Temaet er stadig dansktop og viser, og teksterne handler gerne om livet set i et overordnet perspektiv. Således også med de fire første linjer i denne sang:

- Lev dit liv mens du har det, lev det i stilhed og storm, se fuglene letter mod vinden, i modvind tager livet sin form.

Mens musikken fylder rummet, sker der også små begivenheder rundt om bordene.

To damer stikker hovederne sammen og smiler indforstået til hinanden, næsten fjantet.

En af de frivillige stemmer stærkt i og går på den måde forrest med sangen.

En anden frivillig sidder og aer en beboer uden sprog på armen.

Nabobordet kommer igen til at gynge med hinanden under armen, da de kendte strofer lyder: ”Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg”.

Der er fælles klapsalve, hver gang en sang slutter.

Og selvfølgelig er der snak, når der er pause i musikken.

- Vi kan lide at sidde og snakke, snakken går og det går tiden med, konstaterer Fru Nille - der i virkeligheden hedder Ingrid Jensen, men det navn er der ingen, der bruger.

- Fru Nille, så kender alle hende, bemærker en af de ældre ved bordet, Anna Andreasen.

Hun er glad for onsdags-formiddagene med kaffe, musik og selskab.

- Jeg er altid med. Jeg skal have det hele med, smiler hun.

- Så sker der lidt, i stedet for at man sidder hjemme og kukker. Man skal være med, hvor der sker noget, fastslår hun.

Koger selv kartoflerne

Navnet Fru Nille stammer fra dengang Ingrid Jensen og hendes mand kørte bus og kørte med skolebørn i Brønderslev. Det gør kun ikke længere, men hun kan udmærket køre med en person i kørestol, selv om hun ikke henter så mange ind til kaffen, som hun gjorde tidligere. Og hun kan også nok køre kopperne ud i køkkenet, når hun og de andre frivillige har taget af bordet efter onsdagskaffen.

Fru Nille bor i eget hus i Brønderslev by, og hun kan også fint selv fragte sig hen på plejehjemmet.

- Jeg plejer at køre bil, men nu har jeg fået sådan en crosser, fortæller hun.

Fru Nille kommer også på plejehjemmet om torsdagen, hvor hun er frivillig i strikkeklubben.

- Men jeg er her kun hver anden torsdag, for jeg går op til Krudtuglerne hver anden torsdag, forklarer hun.

Krudtuglerne er en forening, hvor man kan gå til aktiviteter for ældre - Fru Nille går til gymnastik.

I strikkeklubben strikker de strømper og laver andet håndarbejde, Fru Nille hækler tæpper.

- Vi er jo nogen stykker, der laver noget og sælger det i byen. Og så har vi en tombola, når der er julemarked herude, fortæller Fru Nille.

Selv har Fru Nille planer om at blive i sit hus, indtil hun måske engang skal hen og bo på plejehjemmet. Det har været foreslået, at hun kunne flytte i noget mindre, men nej. Og det med plejehjemmet ligger bestemt heller ikke lige for.

- Ikke endnu. Ikke så længe man kan koge en kartoffel. Sådan er det, slår hun fast.