AaB bliver mestre
Et stort flertal af brugerne på nordjyske.dk mener, at AaB løber med mesterskabet
AALBORG: AaB vinder guld i denne sæson.
Det mener et stort flertal af brugerne på nordjyske.dk, som i de seneste dage har givet mulighed for at stemme på, om AaB, FC Midtjylland eller en helt tredje klub løber med mesterskabet.
1510 personer havde nået at stemme, da afstemningen lukkede kl. 9.30 fredag.
Afstemningen er foretaget op mod topbraget i Herning lørdag, hvor FC Midtjylland tager imod AaB.
Et flertal af deltagerne i afstemningen føler sig overbeviste om, at AaB skal have guldmedaljer og pokal overrakt, når sæsonen slutter.
Ikke færre end 63,4 procent mener, at AaB ender i toppen af Superligaen.
30,7 procent tror mest på FC Midtjylland, mens kun 5,9 procent tror på, at en tredje klub, eksempelvis FC København, har mulighed for at vinde mesterskabet.
Om flertallet af brugerne får ret, kan man få et fingerpeg om, når FC Midtjylland og AaB mødes lørdag eftermiddag kl. 17.
Sidste spillerunde finder sted 18. maj, når AaB på hjemmebane møder AGF.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.