AaB

AaB sluttede med tam nullert

AaB’s sidste hjemmekamp i sæsonen blev en chancefattig affære

24
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Bente Poder

FODBOLD:Det sluttede uforløst, da AaB fredag aften spillede sæsonens sidste kamp hjemme på Aalborg Portland Park.

Opgøret mod FC Nordsjælland endte 0-0 efter en kamp uden stor underholdningsværdi.

Første halvleg var en lige, men også meget chancefattig affære. Det nærmeste, AaB kom en scoring, var efter fire minutter, da FC Nordsjællands Andreas Skovgaard headede bolden mod eget mål, men heldigvis for gæsterne røg bolden lige forbi mål.

Heller ikke FC Nordsjælland skabte det store i første halvleg. En afslutning fra Godsway Donyoh fra en spids vinkel blev reddet af AaB-målmand Jacob Rinne, og så endte første halvleg ganske logisk uden scoringer.

I begyndelsen af anden halvleg gjorde AaB-målmand Jacob Rinne dog FC Nordsjælland unødigt farlige. Først havde svenskeren store problemer med et ellers ufarligt frispark fra Mathias Jensen, og efterfølgende gav en fejlaflevering fra målmanden gæsterne en ny chance, men i begge tilfælde blev Rinne reddet af sit forsvar, der fik afværget.

Der var generelt kortere mellem chancerne i begyndelsen af anden halvleg, og efter 57 minutter var det AaB’s tur til at få en god mulighed. Frederik Børsting leverede et godt forarbejde og serverede bolden for Jannik Pohl, der dog afsluttede svagt, og så gik bolden langt forbi mål.

Herefter blev stillingskrigen fra første halvleg genoptaget. FC Nordsjælland var farligst på et par nærgående langskudsforsøg, inden AaB 10 minutter før tid fik en god chance.

Indskiftede Yann Rolim stod for godt forarbejde, før han lagde bolden til rette for Rasmus Thellufsen i feltet, men kantspilleren tøvede og måtte se sin afslutning blive blokeret.

To minutter før tid fik AaB en ny stor chance for at snuppe sejren, da Yann Rolim sled sig fri af FC Nordsjælland-forsvaret, men brasilianerens afslutning blev reddet af FC Nordsjælland-målmand Runar Alex Runarsson, og så endte det uden scoringer på Aalborg Portland Park.

AaB spiller sæsonens sidste kamp på mandag, når det gælder en udekamp mod Brøndby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.