AaB

Wieghorst: Vi skal være en smule skuffede

AaB-træneren ærgrede sig over, at det ikke blev til en sejr mod FC Nordsjælland

Foto: Bente Poder

Foto: Bente Poder

FODBOLD:Et enkelt point efter 0-0 mod FC Nordsjælland blev udbyttet, da AaB fredag aften spillede sæsonens sidste hjemmekamp.

Og AaB-træner Morten Wieghorst ærgrede sig efterfølgende over, at et chanceovertag til AaB ikke kunne aflæses på måltavlen.

- Vi skal være en lille smule skuffede, for vi havde flest chancer, og det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke fik scoret på en af dem. Vi holdt FC Nordsjælland nede på et minimum af chancer og af de kampe, vi har spillet mod dem i denne sæson, var dette den mest kontrollerede, siger Morten Wieghorst.

Han erkender dog, at AaB ikke nåede samme højder som i søndagens 1-0-sejr over FC København.

- Defensivt nærmede vi os niveauet fra FCK-kampen, men offensivt var det ikke helt så godt. Vi smed for mange bolde, og det gav nogle farlige situationer, fordi FC Nordsjælland har nogle rigtig hurtige folk, siger Morten Wieghorst.

Han kunne dog glæde sig over sin defensiv, der for 12. gang i denne superligasæson holdt nullet.

- Det fortæller, at vi har fået en rigtig god stabilitet defensivt samtidig med, at vi har fået en god målmand. Det kan vi være tilfredse med, siger Morten Wieghorst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst