AaB tæt på ny angriber - Pohl på vej væk
Sidste uge i transfervinduet ser ud til at blive travlt i AaB
Opdateret 28. august 2018 kl. 08:00
FODBOLD: Sidste uge inden transfervinduet smækker i natten til lørdag ser ud til at blive travl i AaB.
Således er AaB tæt på at indgå en aftale med en ny angriber, ligesom Jannik Pohl er på vej til udlandet,.
Det bekræfter sportsdirektør Allan Gaarde over for NORDJYSKE.
- Vi er tæt på at indgå en aftale med en ny angriber, og samtidig er Jannik Pohl på vej til at blive solgt. Og det er til en udenlandsk klub, siger Allan Gaarde.
- Havde vi ikke været tæt på en ny angriber, så var det her ikke noget, vi havde gjort. Men nu er muligheden der, siger Allan Gaarde.
Jannik Pohl er således heller ikke med i truppen til mandagens kamp mod Esbjerg.
- Vi ville jo egentlig gerne, at vi ikke skulle stå og fortælle det her, men omvendt så vil vi heller ikke stå at lyve og sige, at han er ude med en mindre skade, siger Allan Gaarde.
Offensive spillere som Baskim Kadrii og Pål Alexander Kirkevold er allerede blevet sat i forbindelse med AaB i dette transfervindue.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.