Fødevarer

Åbner KappelBorgen

Ejer er i fuld gang med renovering og vil åbne til marts

Så er der gang i ombygningen af den del af Kulturhus Kappelborg, der skal rumme café og restaurant. Det er Lars Trie der står bag og han kalder stedet for KappelBorgen, Foran bliver der en hel ny trappeopgang op til arealet, hvor der skal være udeservering.
Så er der gang i ombygningen af den del af Kulturhus Kappelborg, der skal rumme café og restaurant. Det er Lars Trie der står bag og han kalder stedet for KappelBorgen, Foran bliver der en hel ny trappeopgang op til arealet, hvor der skal være udeservering. Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:38

SKAGEN: Nu sker der noget i den private del af den tidligere Kappelborg Skole, der ejes af Lars Trie.

Håndværkerne er i gang både ude og inde, og de bygger blandt andet en terrasse i flere niveauer, som skal bruges til udeservering.

Det fortæller Lars Trie, som planlægger af åbne KappelBorgen Restaurant & Café til marts.

- Vi satser på at med den beliggenhed, vil det være muligt at holde åbent hele året.

Lars Trie har ansat den nuværende leder af værtshuset John Bull i Frederikshavn Margit Marie Johansson i Frederikshavn som restaurantchef, og er i fuld gang med at finde den rette køkkenchef.

- Vi har fået fine ansøgninger og der skal holdes samtaler i næste uge med den kommende køkkenchef, fortæller Lars Trie.

Indehaveren har en klar fornemmelse af, hvilket sted KappelBorgen bliver.

- Der skal serveres retter af gode friske råvarer. Vores daglige standard i restauranten skal være høj og vores gæster kan få gode vine og et velskænket glas øl.

I cafeen vil der på menukortet være sandwiches, burgere og kvalitetskaffe og friskpresset juice.

- Vi vil også have livemusik på programmet indimellem, og derfor ved jeg ikke helt, hvor mange gæster, der bliver plads til i KappelBorgen. Det afhænger af hvilken opsætningen af borde, vi laver. Men lokalet er på 200 kvadratmeter, oplyser Lars Trie.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden