Aalborg Håndbold

Aalborg tabte første test

Aalborg Håndbold måtte tage et nederlag med hjem fra sæsonens første træningskamp

Simon Hald scorede fire gange mod GOG. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Simon Hald scorede fire gange mod GOG. Arkivfoto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:52

HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold tabte med 26-31 på udebane til GOG, da de forsvarende mestre fredag spillede den første træningskamp forud for den kommende sæson.

Fynboerne førte 16-13 ved pausen og trak lidt yderligere fra i anden halvleg.

- Det var en rigtig typisk første træningskamp for vores vedkommende. Vi så tunge ud, fordi vi har trænet rigtig hårdt den sidste tid. Der var mange spillere med tunge ben, og det er ikke den bedste cocktail mod GOG, konstaterer Aalborg Håndbold-direktør Jan Larsen.

Bortset fra den skadede duo Søren Westphal og Lovro Jotic havde aalborgenserne hele truppen i kamp.

- Vi fik fordelt spilletiden til hele truppen, og det var fint, for nu er vi i gang. Der er plads til forbedringer, men der er heldigvis også lang tid, før vi skal være klar, siger Jan Larsen.

Simon Hald, Martin Larsen og Tobias Ellebæk delte topscorerværdigheden hos Aalborg Håndbold med fire mål hver.

Gå til relaterede emner

Forsiden