Aalborg uden kroatisk nyindkøb
Lovro Jotic kommer ikke i kamp i fredagens træningskamp mod GOG
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:52
HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold spiller fredag den første testkamp forud for den kommende sæson, når det gælder en udekamp mod ligakollegaerne GOG.
Den kamp bliver dog uden den nyerhvervede kroatiske bagspiller Lovro Jotic, der har problemer med den ene akillessene.
- Han blev skadet på første træningsdag og har ikke trænet med os siden. Vi håber, at han bliver klar i løbet af et par uger, fortæller Aalborg-træner Aron Kristjansson.
Han må også fortsat se bort fra den langtidsskadede målmand Søren Westphal, mens den nye norske venstrefløj Sebastian Barthold trods lidt fodproblemer ventes spilleklar.
Opgøret i Gudme er den første rigtige test af, hvor de forsvarende mestre står forud for en sæson med store opgaver i blandt andet Champions League.
- Hidtil i opstarten har vi haft mest fokus på forsvaret, for det er der, vores base skal være. Det vil man nok også kunne se i kampen, siger Kristjansson.