Spritbilister

112 kilometer i timen med sprit i blodet

Arkivfoto

Opdateret kl. 20:10

VODSKOV: Ikke bare en, men flere påvirkede bilister er det seneste godt et døgn gået i fælden og blevet snuppet af Nordjyllands Politi. Og ikke nok med den: En af dem kørte også 112 kilometer i timen på en landevej, hvor hastighedsbegrænsningen var 80 kilometer i timen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Den hurtige bilist, der altså kørte med en bøhmand på, blev snuppet på Sæbyvej sent mandag aften. Der var tale om en 38-årig mand.

Bilisten vakte hurtigt mistanke til påvirket kørsel, og så blev han ellers bedt om at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Bilisten blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel samt for at have overtrådt  hastighedsbegrænsningen. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Og han var ikke den eneste spritbilist, politiet fik fat i. Samme mandag aften stoppede to betjente også en 59-årig mand på Astrupvej i Terndrup. Patruljevognens IT-system havde slået ud for, at ejeren af bilen var frakendt førerretten.

Man standsede derfor bilisten til kontrol. Den 59-årige mand vakte mistanke om påvirket kørsel, da han viste tydelige tegn på at have indtaget spiritus. Den efterfølgende alkometertest viste da også en promille over det tilladte.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel samt kørsel i frakendelsestiden.

 En 54-årig mand blev således sigtet og anholdt for at køre i narkopåvirket tilstand, da Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på Strandvejen i Blokhus sent mandag aften. Bilisten havde ilsyneladende havde indtaget narkotika forud for kørslen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden