22-årig kørte af vejen med høj fart
Bilen endte langt ude på marken, men føreren slap billigt fra uheldet
Opdateret kl. 15:54
AALBORG: Der har formentlig været høj fart involveret, da en 22-årig mand fra Aalborg søndag formiddag endte sin køretur langt ude på en mark.
Uheldet skete på Egensevej mellem Klarup og Nørre Tranders. Politiet blev kaldt til stedet kl. 10.24.
- Præcis hvorfor han er kørt af vejen, ved vi ikke endnu, men når man ser, hvor langt han er endt ude på marken, er det sket ved høj hastighed. Bilen er godt splittet ad, men han ser selv ud til at være sluppet billigt fra uheldet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
Den 22-årig var selv kommet ud af bilen, da politi og redning nåede frem til stedet. Han blev alligevel kørt en tur på sygehuset til et rutinemæssigt tjek, mens der også vil blive taget en blodprøve, som kan gøre politiet klogere på om, der har været alkohol eller stoffer involveret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.