Aalborg Kommune har tabt 118 millioner kroner
Aalborg Kommune har over de første seks måneder af året tabt 118 millioner kroner på investeringer i aktier og obligationer

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Arkivfoto: Henrik Bo
AALBORG:Det har været en dyr fornøjelse for Aalborg Kommune at investere i værdipapirer den første halve del af 2022. Kommunen har således tabt hele 118 millioner kroner på investeringer i værdipapirer, skriver Dagbladet Børsen.
Avisen har gennemgået afkastene i en række af landets kommuner, og for de fire største - Aalborg, København, Aarhus og Odense - handler det om hele 1,7 milliarder kroner, der er tabt.
Det handler dog ikke så meget om, at kommunerne har investeret dårligt, men især om, at der har været enorme rentestigninger.
“Det er et stort tab, men der er også tale om en helt særlig situation, hvor vi har fået en bemærkelsesværdigt kraftig rentestigning på kort tid,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Det er dog ikke kun Aalborg Kommune, der taber store summer på investeringer for tiden. Også banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber har det seneste halve år tabt mange penge.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.