Folkeskolen

Aalborg vil være bedre til at rumme regnbuebørn: - Det går ud over deres skolegang, når de skal skjule, hvem de er

Der er stor forskel på at komme som heteroseksuelt, homoseksuelt og transkønnet barn i den danske folkeskole. Som den første kommune i landet sætter Aalborg ind på at blive bedre til at håndtere regnbuebørn

Aalborg er pilotkommune i nyt samarbejde mellem LGBT+Danmark, BUPL og Danmarks Lærerforening.

Aalborg er pilotkommune i nyt samarbejde mellem LGBT+Danmark, BUPL og Danmarks Lærerforening.

AALBORG:En spinkel pige med kort hår og næsering ler og joker med sine klassekammerater i omklædningsrummet, hvor langlemmede piger - midt i deres teenageårs flor - hvirvler rundt omkring hende med lange løse lokker og stramme jeans. Men hun beholder selv tøjet på.

Hvad er undskyldningen denne gang for ikke at klæde om, Mille? spørger hendes svømmelærer. Har hun menstruation, glemt badetøj - hvorfor vil hun ikke svømme med de andre, spørger hun, imens hun skeler til uret på væggen, sender de øvrige piger afsted og finder en låne-badedragt frem. Da hun vender tilbage til omklædningsrummet, står Mille med opgivende skuldre i badet - i færd med at vikler den binder af, der har gjort hendes brystkasse flad. Spørgsmålet er nu; er Mille rent faktisk en pige?

Eksemplet stammer fra videoen Ens for Alle, der denne formiddag afspilles for 20 lærere og skolepædagoger fra fire folkeskoler i Aalborg. Efterfølgende diskuterer de, hvordan de selv kan håndtere situationer som denne i en travl hverdag.

Spørgsmålet og deres svar er vigtige. For på alle folkeskoler er der eksempler på børn, der føler sig anderledes, fordi de er tiltrukket af nogle af samme køn, eller som ikke passer ind i de drenge- og pigeroller, vi forventer af dem, kommer det frem, som samtalerne ved bordene udvikler sig.

Der er drengen i 9. klasse, der opsøger homo-miljøer på den årlige studietur til udlandet og dukker op i skole i kjole og make up.

- Jeg tror egentlig ikke, at han var særlig meget i tvivl om, hvem han var, men hans klassekammerater projekterede deres tvivl over på ham, vurderer en lærer, der ser tilbage.

- En anden lærer fra samme skole nikker.

- Normbegrebet er meget smalt. Vi kunne godt have brugt noget enighed om, hvordan vi skulle håndtere det, det blev meget op til den enkelte lærer og pædagog.

Og der var drengen i 1. klasse, der legede med barbier og løb hjem i frikvarteret for at tage sin søsters kjole på.

- Han kom fra en ressourcestærk familie, men de havde svært ved at håndtere det. Der lå en snert af, at han skulle fixes, mindes en pædagog, der fortsætter:

- Senere, da hun havde fundet sig selv og identificerede sig som pige, faldt det til ro.

Ved et andet bord diskuterer de håndtering af forældre. Hvorfor skal børnene fx absolut holde opdelte pige- og drengefødselsdage, hvorfor skal børn fra start indordne sig under stereotype kønsroller?

Forløbet i Aalborg består af to workshops - en præsentation for lærere og pædagoger, hvor LGBT+ Danmark får feedback, så de kan skærpe deres materiale. Det skal på sigt afgøres, om det skal gøres til en pædagogisk dag, som kommunen skal sætte penge af til. LGBT+ Danmark ser også gerne, at det bliver en del af nye pædagoger, sundhedsplejere, lærere og socialrådgiveres uddannelse. Foto: Torben Hansen

Forløbet i Aalborg består af to workshops - en præsentation for lærere og pædagoger, hvor LGBT+ Danmark får feedback, så de kan skærpe deres materiale. Det skal på sigt afgøres, om det skal gøres til en pædagogisk dag, som kommunen skal sætte penge af til. LGBT+ Danmark ser også gerne, at det bliver en del af nye pædagoger, sundhedsplejere, lærere og socialrådgiveres uddannelse. Foto: Torben Hansen

- Jeg har selv været i tvivl

- Nogle siger, at det drejer sig om en procent af eleverne, der adskiller sig fra majoriteten hvad angår kønsopfattelse og seksualitet, men det er jo bare de børn, der bliver spottet, siger Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening.

Sammen med BUPL Nordjylland er Aalborg Lærerforening gået ind i pilotprojektet med LGBT+ Danmark, hvor lærere og pædagoger på fire skoler i Aalborg som de første i landet skal arbejde med, hvordan man bedst hjælper regnbue børn og unge.

- Der er lærere, der af og til er i vildrede omkring, hvordan de skal gribe problematikker omkring anderledes kønsidentiteter an. De henvender sig først og fremmest til pædagogisk psykologisk rådgivning, hvor man ikke har så meget erfaring med det. Og så henvender de sig direkte til LGBT+ Danmark for at få hjælp og rådgivning, siger Karsten Lynge Simonsen, der rækker tilbage til sin egen tid som lærer efter eksempler.

Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening: - Der er så meget tradition og kultur forbundet med vores måde at tænke køn på, som vi er nødt til at gøre op med, hvis børn bredt set skal kunne rummes i folkeskolen. Foto: Torben Hansen

Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening: - Der er så meget tradition og kultur forbundet med vores måde at tænke køn på, som vi er nødt til at gøre op med, hvis børn bredt set skal kunne rummes i folkeskolen. Foto: Torben Hansen

- Jeg har selv været i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe situationer an. Projektet her er godt, fordi det ikke kommer med et færdigt koncept, der skal presses ind i skolesystemet. Det handler om, at vi sammen skal finde ud af, hvad der giver mening, og klæde hinanden på, siger Carsten Lynge Simonsen.

Han er bange for, at for mange børn, der er udfordrede af at skulle forholde sig til en anderledes kønsopfattelse eller seksuel orientering end majoriteten, fortsat går under radaren.

- Børnene taler ofte ikke om det, og så kan det komme ud på andre måder, fx ved at de bliver udadreagerende, eller det kan gå ud over deres skolegang, hvis de skal bruge deres energi på at skjule, hvem de er, og hvad de kæmper med. Når vi leder efter årsager på, at børn er i mistrivsel, så kigger vi på det sociale, faglige, personlige og familiære. Nu kommer der en dimension mere på, siger han.

Liselotte Thomsen, formand, BUBL Nordjylland: - Det er jo pædagogers kerneopgave at arbejde med børn og unges trivsel, og vi ser jo desværre, at der er børn og unge, der mistrives eller oplever ensomhed, fordi der er usikre på deres kønsidentitet og nogle gange også deres seksualitet. Der er det vigtigt, at pædagogerne får redskaber til at kunne rådgive dem om hvor, de kan henvende sig, og støtte dem, når de træffer valg. Foto: Torben Hansen

Liselotte Thomsen, formand, BUBL Nordjylland: - Det er jo pædagogers kerneopgave at arbejde med børn og unges trivsel, og vi ser jo desværre, at der er børn og unge, der mistrives eller oplever ensomhed, fordi der er usikre på deres kønsidentitet og nogle gange også deres seksualitet. Der er det vigtigt, at pædagogerne får redskaber til at kunne rådgive dem om hvor, de kan henvende sig, og støtte dem, når de træffer valg. Foto: Torben Hansen

Liselotte Thomsen, formand for BUBL Nordjylland, der er medarrangør af pilotprojektet, er enig.

- Jeg tror, at vi alle som pædagoger siger, at vi er mangfoldige, men hvis vi skal være det på en ægte måde, skal vi også vide noget om dette, så vi kan gøre det rigtige og give børn en god opvækst, siger hun.

Ikke længere barnets problem

Underviser og facilitator på den første workshop i Aalborg er Andreas Beck Kronborg, projektleder i LGBT+ Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Han håber, at de lige nu tager de første spadestik til et nationalt projekt-

Det er vigtigt at indsamle viden om, hvad der virker hvor. Det nytter jo ikke noget, at jeg gør mig en masse tanker, hvis ikke det virker ude i virkeligheden, siger Andreas Beck Kronborg, der også gerne vil have sundhedsplejere, socialrådgivere, skolepsykologer og skoleledelse med.

Han håber, at de medvirkende på workshoppen i dag går derfra som ambassadører.

- For 20 år siden var opfattelsen, at det var barnet, der havde et problem, hvis det skilte sig ud. Sådan er det ikke mere, nu er er det noget, vi skal hjælpe dem med at håndtere, siger Andreas Beck Kronborg, der i et slideshow gennemgår grundbegreber om køn og kønsidentiteter.

Han eksemplificerer det ved at henvise til forventninger om dydige piger og seje drenge, fortællingerne i eventyrerne i skolen, hvor prinsen og prinsessen - ikke to prinsesser - falder for hinanden, toiletter markeret med tegn for enten dreng eller pige - hvad gør man, hvis man er født som en pige for neden, men føler sig som en dreng? Om rangering af køn, hvor det maskuline automatisk vægter højere end det feminine.

Andreas Beck Kronborg, projektleder ved LGBT+ Danmark: - Vi kan se på de unge, vi har med at gøre, at de har brug for hjælp fra deres skole. Men det kan jo være, at de går under radaren hos deres lærere og pædagoger, fordi de ikke har de kompetencer, der skal til for at se, hvad de kæmper med. Foto: Torben Hansen

Andreas Beck Kronborg, projektleder ved LGBT+ Danmark: - Vi kan se på de unge, vi har med at gøre, at de har brug for hjælp fra deres skole. Men det kan jo være, at de går under radaren hos deres lærere og pædagoger, fordi de ikke har de kompetencer, der skal til for at se, hvad de kæmper med. Foto: Torben Hansen

- Ja, vi lægger meget mærke til drenge, der leger med dukker, ikke til de piger, der tæver drengene på fodboldbanen, skyder en lærer ind.

Og hvad betyder det så, at en dreng leger med dukker, spørger Andreas Beck Kronborg og besvarer selv spørgsmålet.

- Ikke nødvendigvis, at han er homoseksuel eller transkønnet, men at han er dreng på sin egen måde. Man skal passe på med at sætte børn i bås.

Grundbegreber, når man taler om køn

Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Mange vil samtidig leve op til de sociale forventninger knyttet til deres kønsidentitet og -udtryk, mens nogle vil forholde sig kritisk til disse forventninger. Det modsatte af transkønnet.

Transkønnet: Fællesbetegnelse om personer hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre. ’Trans’ kommer fra at være i bevægelse. I den her forstand i en bevægelse væk fra sit tildelte køn, men ikke nødvendigvis i bevægelse henimod et andet køn.

Binder: Har til hensigt at danne en flad brystkasse og bruges af personer, der ønsker at have en flad brystkasse, hvis de udvikler øget bryst- og fedtvæv i deres teenageår. Typisk ét stykke stof med velcro og elastik, der kan spændes rundt om brystkassen, men kan også udformes som en stram undertrøje.

Cisheteronormativitet: Beskriver en livsopfattelse, hvor man antager, at ciskønnethed og heteroseksualitet er normen, og at alle er heteroseksuelle og ciskønnet indtil det modsatte er bevist. Mange samfundsstrukturer er bygget op på den antagelse, fx cpr.nummer, forældreskab, opdragelse, dele af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Queer: Queer kan være en tilgang til køn og seksualitet, der definerer sig i opposition til den herskende kønsforståelse, og som stiller spørgsmålstegn ved kønsroller og hele tankegangen om to polære køn, der supplerer hinanden. For mange handler det lige så meget om en måde at forholde sig til livet og verden på, ved fx at gøre op med forudbestemte regler og roller i kærlighed, sex og forhold. Man kan sagtens være ciskønnet og heteroseksuel og samtidig identificere sig som queer ved at lege med sit kønsudtryk, sine måder at indgå forhold og relationer på og fx ved at problematisere forventninger til, hvordan man er mand og kvinde.

Kønsudtryk: Den måde vi udtrykker os på, fx gennem valg af tøj, make up, frisure og adfærd.

Minoritetsstress: En særlig stressform, alle minoritetsidentiteter kan udvikle. For LGBT+ personer gælder det fx, når man overvejer at springe ud, overvejer om ens kønsudtryk kan provokere andre til diskriminerende adfærd over for en (både psykisk og fysisk), håndtering af stigmatisering og når lovgivning modarbejder ens måde at leve på; fx medmødreskab, barselslov, cpr.nummer, lovgivning om bloddonation for mænd, der har sex med mænd.

Internaliseret LGBT-fobi: En tilstand hvor man indoptager ens omgivne miljøs negative opfattelse af at være LGBT-person. Det er fx, når ’bøsse’ bliver brugt som skældsord (og når lærere påpeger, at man ikke skal kalde hinanden det, fordi det er negativt), negativ portrættering af LGBT-karakterer i film og serier (fx biroller, der bøvler med psyko-sociale udfordringer ifm. med deres LGBT-identiteter), familiemedlemmer og venner, der udtaler sig negativt om kendte LGBT-personer, osv. Internaliseret LGBT-fobi bevirker at mange LGBT-personer afholder sig fra at udvikle og udforske deres LGBT-identitet, hvormed de opbygger et negativt selvforhold, der afholder dem fra at indgå i sunde og positive romantiske og seksuelle relationer i deres teenageliv.

Det handler om mod

Årsagen til, at valget er faldet på Aalborg som teststed, er, at LGBT+ Danmark ønsker at være til stede med projekter i hele landet.

- Når det er sagt, så er det måske endnu mere relevant at afholde det i Aalborg fremfor København. I København finder de unge i højere grad selv vej til os, det gør de ikke i Nordjylland, og det er vigtigt for dem at have nogen at kunne spejle sig i samt at få at vide, hvor de skal gå hen, siger Andreas Beck Kronborg.

En af de pædagoger, der er med i dag, er Duncan Wanala, trivselspædagog i kompetencecentret på Klarup Skole. For ham er det første gang, han beskæftiger sig med dette, hvilket han egentlig finder mærkeligt.

Duncan Wanala, trivselspædagog i kompetencecentret på Klarup Skole: - Det er ikke noget, der fyldte, da jeg blev uddannet, men jeg tænker faktisk, at der er mange elever, der kommer i kompetencecentret og vores trivselsforum, som har disse udfordringer. Jeg har brug for at have nogle redskaber med der. Det er jo lige så følsomt at tale om, som forældres skilsmisse mv. Foto: Torben Hansen

Duncan Wanala, trivselspædagog i kompetencecentret på Klarup Skole: - Det er ikke noget, der fyldte, da jeg blev uddannet, men jeg tænker faktisk, at der er mange elever, der kommer i kompetencecentret og vores trivselsforum, som har disse udfordringer. Jeg har brug for at have nogle redskaber med der. Det er jo lige så følsomt at tale om, som forældres skilsmisse mv. Foto: Torben Hansen

- Det er lidt chokerende, at så mange i blandt os har erfaringer med børn med disse udfordringer, men ikke er blevet klædt på til at håndtere det. Det overrasker mig, men jeg er glad for, at jeg får nogle redskaber til at håndtere det, siger han.

Også Kari Johannesen, lærer i 4. til 6. klasse på Klarup Skole, er glad for, at det sættes på dagsordenen.

- Jeg håber, at der kan komme en åbenhed ud af det, så vi kan hjælpe børnene med at føle sig rigtige og ikke forkerte. Men der skal mere til, end at der bare er en enkelt lærer på skolen, der kan snakke med en elev. Vi skal også have klassekammerater med, så det handler også om at have mod til at tale med sine elever om, at der er mange nuancer i regnbuen.

Og hvordan kan de så håndtere en pige som Mille i omklædningsrummet, der binder sin brystkasse ind for at fjerne sine bryster.

Diskussionen bølger ved bordene.

- Jeg synes egentlig, at læreren gør en del, hun er i tidspres, lyder det fra en.

En anden nikker.

- Måske kan hun gå til hendes klasselærer. Eller lave en aftale med hende om at tales ved efter svømning. Sige "jeg kan se, at der er noget, der er svært". Være nysgerrig frem for kategorisk.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pilotprojektet udspringer fra en idéudvikling mellem Andreas Beck Kronborg, LGBT+ Danmark, og Tobias Bøgeskov Eriksen, byrådspolitiker (S) og suppleant i LGBT+ Nordjylland (billedet). Forløbet i Aalborg består af to workshops. En mulighed for udbredelse af indholdet er at gøre workshoppen til en pædagogisk dag, som kommunen skal sætte penge af til. LGBT+ Danmark ser også gerne, at det bliver en del af nye pædagoger og lærere, sundhedsplejere og socialrådgiveres uddannelse. Foto: Torben Hansen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.