Pas på: Denne ost kan indeholde muselort
Aalborg-virksomhed tilbagekalder bestemt type ost
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:28
AALBORG Fødevarestyrelsen advarer mod at spise en bestemt type ost, der er solgt i en række Coop-butikker.
Der drejer sig om ost af typen Gouda Wedge, og osten er solgt i hele landet i Kvickly-butikker, Fakta, Coop 365, Super Brugsen, Dagli' Brugsen samt via Coop.dk Mad.
Der er risiko for muse-ekskrementer i ostepakningen, lyder advarslen.
Det er Aalborg-virksomheden Geia Food A/S, som tilbagekalder osten, skriver Fødevarestyrelsen i sin advarsel mandag aften.
Ostepakningen beskrives sådan: Gouda Wedge, nettovægt: 450 gram, bedst før: 09.07.2021, EAN stregkode nr.: 7340191106321.
Hvis man har sådan en ost, skal den smides ud eller leveres tilbage til butikken. Man bør bestemt ikke spise den.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.