Analyse: Hvis vi stivner i frygt ovenpå udbygningsaftalerne, stopper al udvikling af Aalborg

I Aalborg bliver jura ofte holdt op som et skjold i konflikter, men der er andre perspektiver, der er nødt til at komme med - for eksempel ordentlighed 

Lige nu er udbygningsaftalerne et traume for Aalborg, et åbent sår. Skal man videre, er man nødt til at give det luft frem for at lukke det til med en konstatering af, at det aldrig sker igen. Man er nødt til at starte en mere nuanceret debat. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Lige nu er udbygningsaftalerne et traume for Aalborg, et åbent sår. Skal man videre, er man nødt til at give det luft frem for at lukke det til med en konstatering af, at det aldrig sker igen. Man er nødt til at starte en mere nuanceret debat. Foto: Torben Hansen

AALBORG:"Det er ikke økonomien, der er målet. Økonomi er et middel. Og midlet skal bruges til nogle mål, som bliver bestemt af menneskelige-, moralske- og æstetiske hensyn, og så skal vi prøve at tænke mennesket med igen".

Sådan lød det fra en ophidset Knud Romer i et interview til Altinget i en lufthavn på vej til Folkemødet i 2021, hvor han langede hårdt ud efter "de talende excel-ark" på Christiansborg.

Hvis du bytter økonomi ud med jura og tænker på Aalborg imens, bliver det en ret interessant udsigelse:

"Det er ikke juraen, der er målet. Jura er et middel. Og midlet skal bruges til nogle mål, som bliver bestemt af menneskelige- , moralske- og æstetiske hensyn, og så skal vi prøve at tænke mennesket med igen".

For nylig stod en række købere af luksuslejligheder på Stjernepladsen på havnefronten frem og fortalte, at de føler sig ført bag lyset af ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen og entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S i forbindelse med købet.

Deres oplevelse er, at de af ejendomsmægleren mundtligt er blevet lovet udsigt ud over Limfjorden - det er derfor, at nogle af dem har investeret tocifrede millionbeløb. Nu bliver der bygget højt lige ved siden af dem, og de føler sig snydt af både ejendomsmægleren og A. Enggaard A/S, der afviser kritikken med, at folk selv har ansvar for at orientere sig om indholdet i lokalplaner for området.

De bruger jura som skjold - køberne har haft adgang til alt materiale, siger de, og den holder sikkert også i retten, hvis der bliver en sag. Men blev der taget nødvendige menneskelige hensyn? 

Kiggede ejendomsmægleren køberne i øjnene og sagde: "Du mister sandsynligvis den udsigt imod øst, der er her nu. Vil du stadig købe lejligheden?" Det ved kun køberne og ejendomsmæglerne.

I konflikterne mellem Martin Nielsen, direktør for Spritten A/S, og Asger Enggaard, direktør for A. Enggaard A/S, henviser begge til jura, som de er stærkt uenige i fortolkningen af. Senest i spørgsmålet om, hvorvidt salget af en grund ved siden af Spritten til parkeringspladser burde have været sendt i udbud.

Også de holder juraen op som et skjold, men det er alligevel moralen, Asger Enggaard appellerer til i sin nylige kritik af Martin Nielsen og Spritten A/S.  Bør en mand, der i flere år har kritiseret alle samarbejdspartnere, ikke selv være hævet over at købe uden et offentligt udbud og over at få positiv særbehandling af kommunen, som Asger Enggaard mener, at de får?

Og bag Martin Nielsens anklager imod Asger Enggaard og Aalborg Kommune ligger i virkeligheden en kritik af, at de ikke i højere grad har båret ham og Spritten A/S uden om den lange række af forhindringer, som de er stødt på i realiseringen af det storstilede bydelsprojekt. Manden rejste 200 mio. kr. til en kunsthal og et kæmpeværk af den argentinske kunstner Tomas Saraceno - hvad var takken, en udbygningsaftale? Hvor er ordentligheden henne?

Så nu slår han og Spritten A/S hårdt igen - med jura. For det er noget, forvaltninger og forretningsfolk har respekt for, og nyligt har Spritten A/S fået medhold fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i en sag om kystsikring. De ser også kommunens interne advokatundersøgelse om udbygningsaftaler som en sejr, selvom man selvfølgelig kan indvende, at den ikke kan gøre det ud for en domstol, og at den betegner proceduren som 'på kant med lovgivningen' - ikke ulovlig.

Men det er alligevel det, alle har gentaget siden hen - borgere og medier - udbygningsaftalerne var 'ulovlige', stadsarkitekt Peder Baltzer-Nielsen var en sjuft, hvis man læser med i debatten i Facebookgrupper.

Uanset om Peder Baltzer-Nielsen ønskede at gå eller ej, så kunne han på det tidspunkt ikke andet, for han var blevet fordømt af politikere og bag dem folket, selvom mange borgere nok i virkeligheden mener, at det er fair, at developere, der står til at tjene styrtende på nybyggerier, også bidrager til udviklingen af byrummene omkring, hvis man trykker dem på maven. Men alle andre hensyn falder bort, når lovgivningen taler.

Når man betragter jura på denne måde, er der intet andet udfald end den konklusion. Men sagen er, at jura er noget menneskeskabt. Det ved masser af socialrådgivere, der hver dag går på kompromis med loven for at hjælpe de mennesker, de sidder overfor. Og ofte bliver lovgivningen justeret efter virkeligheden, når noget tydeligvis ikke virker - det gælder på alle områder.

Måske har Peder Baltzer-Nielsen i virkeligheden tænkt som Knud Romer - i hvert fald er der tydeligvis andre hensyn, han satte før de juridiske. 

For få år siden indførte han en arkitekturpolitik. Et redskab, som der faktisk ikke er lovgivning til, men som indebærer, at developere skal leve op til krav til materiale og arkitektur udover det, der står i lokalplanen - noget nogle developere har reageret kraftigt på.

Andre stadsarkitekter andre steder i landet har langt mindre indflydelse, end Peder Baltzer Nielsen gennem årene har haft på Aalborg, og har måttet se til, imens grimme bygninger er skudt op på attraktive adresser.

Når Peder Baltzer-Nielsen blandede sig i byggeriet, var det fordi han ønskede at løfte kvaliteten. Ikke af hensyn til jura, men af æstetiske og moralske hensyn - en følelse af forpligtelse på at gøre det bedre og undgå de samme fejl, som tidligere er begået i både Aalborg og andre byer - der er intet andet motiv. Han havde ikke behøvet invitere borgere ind i udviklingen af bydele, faktisk begrænsede det forvaltningen at skulle tage de hensyn, men de gjorde det alligevel. Havde han holdt sig til de vage beskrivelser i lokalplanen, så havde vi formentligt haft en del flere betonbyggerier i dag. Og der er lignende eksempler andre steder i landet på embedsfolk, der går langt ud over det, lovgivningen på et område kræver for at løfte deres sted.

Lige nu er udbygningsaftalerne et traume for Aalborg, et åbent sår, men skal man videre, er man nødt til at give det luft frem for at lukke det til med en konstatering af, at det aldrig sker igen. Man er nødt til at starte en mere nuanceret og åben debat. Og man er nødt til at se udover jura alene - hvad var målet, helligede det midlet? Er lovgivningen på området rigtig?

Aalborg har udviklet sig meget meget hurtigt sammenlignet med andre danske byer, og det kunne ikke være sket uden de kompromisser, der tydeligvis er indgået undervejs. Man har prøvet loven af, på godt og ondt afhængig af øjnene, der ser, fordi ambitionerne har været høje - eller utålmodigheden stor.

Fremover er man nødt til at skrue drastisk ned for hastigheden. Loven skal overholdes, men hvis man fryser midt på kørebanen som et rådyr - hvis man holder op med at udfordre lovgivningen i frygt, så stopper også udviklingen - det gælder ikke kun indenfor byudvikling, men på alle områder. Det er alle dem, der hele tiden skubber til barren på deres område, der flytter samfundet, men spørgsmålet er, om folk kan ryste angsten af sig.

Hvad angår netop udviklingen af Aalborg, så kræver det en stadsarkitekt af en vis kaliber at tage over herfra. Spændende hvem der har modet til at løfte den handske op, når Peder Baltzer-Nielsens fratrædelse er afsluttet. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.