Det gik helt galt i havnen
Uheld i Skudehavnen i Aalborg
Opdateret 05. februar 2024 kl. 15:03
En båd, der var under renovering, er kæntret og delvist sunket i Skudehavnen i Aalborg.
Politiet fik melding om uheldet kl. 03 natten til søndag, og søndag eftermiddag rykkede Nordjyllands Beredskab ud til stedet efter melding om olieforurening i havnen.
- Det lugter kraftigt af dieselolie, fortalte indsatsleder Nicolai Kanstrup fra beredskabet søndag eftermiddag.
Beredskabet har lagt en olieabsorberende "pølse" ud i vandet ved den kæntrede båd for at samle så meget olie op som muligt.
Dieselolie og motorolie sivede ud i vandet ved den delvist sunkne båd. Dog ikke i alarmerende mængder, oplyser indsatslederen.
Det er muligvis det kraftige blæsevejr, som fik båden til at kæntre, formoder han.
Bådens ejer er kontaktet og vil forsøge at hæve båden mandag, ifølge beredskabets oplysninger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.