Sport

Børsting: En kæmpe lettelse

Frederik Børsting glædede sig over, at AaB er sikret en ny sæson i Superligaen

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:47

VIBORG: Med 1-1 i Viborg sikrede AaB sig søndag en ny sæson i Alka Superligaen.

Det ene point var således nok til at sikre, at AaB ender blandt de to bedste i nedrykningspulje 2.

- Det er en kæmpe lettelse, at vi nu er reddet. Vi ved alle, hvordan det ville være at skulle ud at spille en helt afgørende kamp mod Silkeborg i den sidste kamp. Det slipper vi for nu, og det er vi glade for, siger Frederik Børsting, der stod for AaB’s 1-0-mål.

Spillemæssigt lod AaB’s indsats i Viborg dog en del tilbage at ønske.

- Vi ville gerne have vundet kampen, men 1-1 var vel meget fair. Vi spillede ikke særligt godt, men vi kæmpede godt og stod godt imod i duellerne, siger Frederik Børsting.

Efter næste weekends sidste gruppekamp mod Silkeborg venter der nu AaB playoff-kampe, der i sidste ende kan udløse en billet til Europa League.

- Det er selvfølgelig det, vi skal gå efter nu. Nu er vi reddet, og det betyder forhåbentligt, at vi får lidt ro på, så vi også kan arbejde på at komme til at spille bedre, siger Frederik Børsting.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden