Erhverv

Du er inviteret til morgenmad og et unikt møde med Nordjyskes gravere

Nordjyske inviterer til gratis morgenmad og en mulighed for at møde Nordjyskes undersøgende journalister

Til Business Lounge på torsdag 24. september kan du møde vores undersøgende journalister, Jacob Andersen, Line Lykkegaard og Victor Qvist.
Til Business Lounge på torsdag 24. september kan du møde vores undersøgende journalister, Jacob Andersen, Line Lykkegaard og Victor Qvist. Foto: Malte Keld Nielsen
Lyt til artiklen

AALBORG: På torsdag 24. september er du inviteret til gratis morgenmad og et unikt møde med Nordjyskes undersøgende journalister.

Deres arbejde er noget af det, vi oplever størst interesse for. Men journalistikken vækker indimellem også debat og stærke reaktioner.

Derfor er det nu graverne selv, der sætter sig i den varme stol hos mig, Caroline Bundgaard.

Her går vi tæt på tre journalistiske afsløringer med Nordjyske Erhverv, og du får historierne om, hvordan de blev til.

For hvilke metoder bruger graverne i dag? Og er arbejdet lige så spektakulært, som vi ser i tv?

Bagefter inviterer vi til et åbent redaktionsmøde for at få dine perspektiver på de nye nøgleområder, der skal forme vores erhvervsdækning.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet via dette link: www.tilmeld.dk/businesslounge240926/conference

Vi glæder os til at se dig på toppen af Det Nordjyske Mediehus.

Østre Havnegade 63-65, 5. sal, 9000 Aalborg

Program

08.00 Ankomst og let morgenmad
08.30 Live-journalistik med graverne
09.30 Åbent redaktionsmøde

Gå til relaterede emner

Forsiden