De sagde JA: Anders og Helene blev mand og kone i pausen
Midt under fodboldkampen mellem AaB og FC Midtjylland søndag, sagde Anders Jensen og Helene Strand fra Flauenskjold ja til hinanden
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:50
AALBORG: Det er så yndigt at følges ad, også til fodboldkamp. Anders Jensen og Helene Strand fra Flauenskjold er glødende AaB-fans, og søndag tog de den ultimative beslutning og sagde ja til hinanden foran et Aalborg Portland Park fyldt med tilskuere.
Tilskuerne var mødt op for at se hjemmeholdet spille mod FC Midtjylland, men søndag fik de et globryllup med i billetten.
Selve vielsen stod den tidligere AaB-spiller og -assistenttræner Søren Kusk for.
- Det skal jo være en, der har bemyndigelse til det, og det har Søren Kusk, som jo sidder i byrådet i Aalborg. Det er fantastisk, at han har lyst til det, sagde Anders Jensen tidligere på ugen i en artikel på AaB's hjemmeside.
Parret havde selv inviteret omkring 20 gæster med, som kunne overvære vielsen - og kampen. Derudover var flere af deres kollegaer og venner til stede på Aalborg Portland Park.
Og bryllupstøjet: Det var selvfølgelig rød og hvidt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.