Vold

Fem mænd nu anklaget for voldsomt knivstikkeri

Fire mænd er allerede tiltalt for et knivstikkeri i Skivum - nu får de følgeskab af endnu en mand

Lars Pauli

SKIVUM: Fire mænd skal i næste uge i retten, tiltalt for et voldsomt knivstikkeri i Skivum syd for Nibe - og de får nu følgeskab af en femte mand.

For efter tre måneders efterforskning, og lige inden sagen altså er klar til at komme i retten, mener politiet at have fået fat i endnu en gerningsmand.

Onsdag blev endnu en 28-årig mand så varetægtsfængslet i sagen, og anklagemyndigheden forventer, at han kan indgå i retssagen sammen med de fire andre allerede næste uge.

Sagen handler om et knivstikkeri foran et hus på Mosbækvej i Skivum 20. marts omkring klokken 15. Her blev to unge mænd overfaldet og stukket flere gange med kniv - den ene blev ramt af et dybt stik i brystet og var en overgang i livsfare.

Kort efter knivstikkeriet blev en ung mand anholdt, og senere meldte de tre andre sig selv til politiet.

Mændene, der er mellem 23 og 41 år, har alle siddet varetægtsfængslet på et tidspunkt, men tre er dem er siden blev løsladt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden