Aalborg

Første skole siden 70'erne: Nu tager den form på Stigsborg Brygge

Basen i bygningen tager form, og her er den traditionelle folkeskole blevet gentænkt. Skolen skal også rumme bydelshuset med fællestorv, folkekøkken og idrætshal samt daginstitution

Første skolebyggeri i kommunen siden 1978 er begyndt at tage form.
Første skolebyggeri i kommunen siden 1978 er begyndt at tage form. Foto: Torben Hansen

NØRRESUNDBY: En markant bygning er ved at tage form i den nye bydel Stigsborg Brygge. For lige ved Limfjorden skyder en ny skole op ad jorden, og der er ikke tale om en helt almindelig folkeskole. 

For konceptet 'folkeskole' er blevet gentænkt og udviklet en del i det nye Børne- og Ungeunivers, hvor børnene kan gå helt fra de er spæde, til de går ud af folkeskolen.

Byggeriet af Børne- og Ungeunivers Stigsborg kommer til at rumme fire spor. Her bliver indskoling, mellemtrin og udskoling samt DUS/SFO udover et nyt dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Foto: Torben Hansen

Huset skal nemlig rumme både vuggestue, børnehave og folkeskole, så børn i alderen 0-15 år kommer til at have deres daglige gang her. Skolen får fire spor med plads til 1000 elever, mens den integrerede daginstitution vil have pladser til 160 børn i alt.

Og selvom det lige nu er grå betonelementer, der rejser sig på Stigsborg Brygge, så er det et moderne udseende, der kommer til at blive fremtoningen, når den nye bygning er færdig.

Visualiseringen af Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg Brygge, som lige nu er i gang med at blive bygget. Foto: Aalborg Kommune

Fem etager med bydelshus

Det er ikke kun forældre, der kan klappe i hænderne over det nye skolebyggeri.  Også andre Stigsborg-tilflyttere vil kunne nyde godt af det kommende hus. 

Basen, der allerede er rejst, skal blandt andet rumme et bydelshus, der kommer til at være mødested for lokalsamfundets forenings- og kulturliv. 

Det bliver en fem etagers bygning, som kommer til at rumme 1000 elever i husets folkeskole. Foto: Aalborg Kommune

Byggeriet får i alt fem etager, og jo højere man kommer op i huset, jo ældre bliver eleverne, som skal have deres daglige gang i huset.

Universet vil ifølge planen være klar i 2024.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden