Hele byrådet sagde undskyld, men nu kan Gravenshoved-sagen ende i retten
Overgreb er svære at dokumentere i dag, siger talsmand
Rådmanden så helst, at man havde lavet en form for fælles godtgørelsesaftale med de tidligere elever, så man undgik retten. Men som han forstår advokaterne, er det ikke muligt. Arkivfoto: Henrik Bo
AALBORG:Det lå ikke umiddelbart i kortene, at det skulle ende i en retssag, da Aalborg byråd i januar sagde undskyld til de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole.
Dengang forklarede børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K), at man ville undersøge, hvad der var af hjemmel, så man kunne udbetale godtgørelse til de tidligere elever, uden sagen skulle ende i retten.
Men det ser ikke ud til at være muligt at lave en stor, fælles godtgørelsesaftale med de tidligere elever, forklarer rådmanden.
- Det, vi hører nu, er, at sagskompleksiteten er anderledes, og sagerne er meget forskellige. Så vidt jeg kan fornemme, ønsker man at føre en prøvesag først for at finde ud af, hvor snittet ligger.
Gravenshoved Kostskole
- Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
- Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
- Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Den lukkede i starten af 1990'erne.
- I 2021 stod en række tidligere elever frem med anklager om fysiske og psykiske overgreb. De fleste fra midt-80'erne og frem til skolens lukning.
- I dag har eleverne delt sig i en lille og en stor gruppe med hver deres talsmand og hver deres advokat.
- Begge grupper er klar til at stævne Aalborg Kommune med krav om en godtgørelse på 300.000 kr. til hver eneste af de elever, der har været med til at klage over Gravenshoved Kostskole, uanset hvor grove overgreb, de har været udsat for.
- Advokaterne henviser blandt andet til følgende paragraffer:
- Erstatningsansvarsloven, § 26: Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
Niveau
Aalborg Kommune har hyret Kammeradvokaten til at undersøge hjemmelmulighederne, og det er dem, der ifølge rådmanden mener, at hjemmelsgrundlaget er for uklart og sagerne for forskellige til, at man kan lave en fælles aftale om godtgørelse til alle de tidligere elever.
Det handler blandt andet om, at der skal fastsættes en form for niveau for, hvor slemme overgreb man skal have været udsat for, før man kan få godtgørelse fra kommunen.
Arkivfoto: Lars Pauli
Nordjyske har siden efteråret 2021 fortalt flere historier om tidligere elever på skolen, der har fortalt om fysiske, psykiske og enkelte seksuelle overgreb begået af personalet mod eleverne.
Hvis de enkelte sager er så forskellige, giver det så mening, at der kun skal én prøvesag til for at fastlægge, hvor niveauet skal ligge, før man kan få en godtgørelse?
- Nej, det kan godt være, der skal flere til, og at man må finde ud af, hvordan man finder lagene i alvoren. Uanset, at det har været ubehageligt at være i den modtagende ende, så er der forskel på voldtægt og den tids hårdhændede opdragelsesmetoder.
Svært at bevise
René Vinding Christensen, der er talsmand for en større gruppe tidligere Gravenshoved-elever, tænker ikke udelukkende, det er et spørgsmål om hjemmel, når rådmanden begynder at tale om retssager.
- Jeg tænker, det nok mere er et økonomisk hensyn og i egeninteresse, end det er et overordnet hensyn.
- Der er rig retspraksis på, hvad der er krænkelser, og hvad der ikke er krænkelser. Bevisførelsen er det eneste, der kan diskuteres. Men den er bare vanskelig her 40 år efter, blandt andet fordi kommunen har bortskaffet al materialet.
René Vindingen Christensen, der selv er jurist, er tidligere elev på Gravenshoved Kostskole og talsmand for en større gruppe af tidligere elever. Arkivfoto: Lars Pauli
René fortæller, at de i hans gruppe af tidligere elever har sendt fem forskellige typer af sager afsted til Kammeradvokaten.
Sammen med dem har de en dialog om, hvorvidt de er enige og uenige i, om der er foregået krænkelser, der kan udløse godtgørelse.
- Det, vi fornemmer, Kammeradvokaten kigger på, er, hvor der er underbyggende beviser, dokumentation, vidneudsagn og lignende, for meget af det er påstande.
- Det er sådan set ikke forkert, men det er præcis det samme som i Godhavnssagen. Vi er mange, der kan fortælle de samme historier.
Rådmanden også træt af situationen
Rådmanden kan godt forstå, at eleverne er trætte af, at sagen muligvis ender i retten. Det er han også selv.
- Jeg synes, vi har haft en god proces op til nu, og det er virkelig, virkelig ærgerligt, at vi ikke kan ende den i samme positive ånd, som den ellers har kørt i. Det kan godt være, vi kan, men det vil kræve noget mere tålmodighed fra eleverne, og den synes jeg, der allerede er slidt nok på.
Adspurgt har rådmanden ikke noget bud på, hvornår det er endeligt afklaret, hvorvidt kommunen og eleverne skal i retten, eller hvornår en eventuel retssag vil finde sted.
- Jeg er ærgerlig over forsinkelsen. Jeg havde en forventning om, at vi kunne have løst det på en mere tilfredsstillende og elegant måde, så vi ikke havde udsat eleverne for større ventetid end højest nødvendigt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.