Miljø

Er det gylle eller døde mink? Her er mulig forklaring på lugten i Aalborg

Hverken Nordjyllands Politi eller beredskabet kunne tidligt fredag forklare lugten, men en naturvejleder kommer med et kvalificeret bud

Forklaringen på den mystiske lugt skal måske findes her. Arkivbillede.
Forklaringen på den mystiske lugt skal måske findes her. Arkivbillede.

Opdateret 03. maj 2021 kl. 13:30

Det har været fredagens helt store mysterium: Hvor kommer lugten, der har været i og omkring Aalborg, fra?

Mange har henvendt sig til Nordjyske på mail, telefon og med kommentarer og beskeder på Facebook, fordi de har følt sig generet af en fremmed lugt i og omkring byen.

Nogle har ment, at lugten stammede fra Reno-Nord, der skulle brænde mink af, men det afviser Reno-Nord.

Andre har budt på gylle, fisk eller andet fra fjorden, og det er formentlig det sidste bud, der er mest sandsynligt.

Det forklarer Esben Buch, der er naturvejleder ved Aalborg Kommune.

- Jeg har selv oplevet en duft af fjordtang ved Vestre Fjordpark, som ikke var behagelig, siger han og fortsætter:

- Det har været meget vindstille, og det har noget at sige, fordi man får en helt anden duftoplevelse. Vi har samtidig haft nogle kolde morgener her langt henne i april, og det giver kraftigere dufte – også fra tang.

Mange har budt på forskellige kilder til lugten, men ifølge naturvejlederen er der stor sandsynlighed for, at det er tang, der er drevet i land.

- Fjorden er en faktor. Tang og rådden lugt kan komme relativt vidt omkring. Så det kan godt være en forklaring, fordi der er skyllet relativt meget ålegræs og andre tagarter op. Det giver en ubehagelig lugt, forklarer Esben Buch.

Nordjyske har også forhørt sig hos både Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab, men ingen af disse kunne komme med forklaringer på lugtgenerne. Begge parter bekræftede dog, at de har fået henvendelser omkring det.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden