Krakileren fik ret: - Jeg sagde igen og igen, at supersygehuset var ude af kontrol

Erik Høgh-Sørensen sad i regionsrådets forretningsudvalg i de fire år, han var valgt ind for DF. Her var han en af de ganske få, der råbte vagt i gevær over byggeriet af supersygehuset NAU

Erik Høgh-Sørensen blev set på som krakiler i regionsrådet, da han i løbet af sine fire år igen og igen råbte op om byggeriet af supersygehuset NAU i Aalborg. I dag sidder han og stiller modvilligt spørgsmålet "Hvad sagde jeg?". Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:- I skrev på lederplads sidste efterår, at jeg var den eneste, der råbte op og den eneste, der gjorde opmærksom på de her budgetproblemer. Så sidder man tilbage med tanken, at hvorfor var der ikke nogen, der lyttede?

Sådan siger Erik Høgh-Sørensen i kølvandet på det pressemøde, hvor det blev klart, at supersygehuset NAU bliver næsten 1,4 mia. kroner dyrere og forsinket i sådan en grad, at det først åbner tidligst medio 2026.

I dag er Erik Høgh-Sørensen løsgænger i byrådet i Hjørring Kommune, men frem til nytår sad han i regionsrådet i Region Nordjylland for Dansk Folkeparti.

I sin tid i regionsrådet sad Erik Høgh-Sørensen i forretningsudvalget, hvor han var med til at drøfte beslutninger, rapporter og budgetter i forhold til byggeriet af supersygehuset NAU.

Og hans konklusion er klokkeklar. Flere burde have råbt vagt i gevær, som han selv gjorde gentagende gange.

- Jeg mener, at alle i forretningsudvalget kunne se problemerne med byggeriet, men at alle også lod stå til.

For Erik Høgh-Sørensen er det svært at placere ansvaret for, at byggeriet er kørt i grøften, hos de menige regionsrådsmedlemmer.

- Når man sad i forretningsudvalget, havde man en dybere viden, som de andre regionsrådsmedlemmer ikke havde. I forretningsudvalget kom embedsmændene ind, og forklarede os om tingenes tilstand. De menige regionsrådsmedlemmer, der ikke sad i forretningsudvalget, havde en mere begrænset mulighed for at orientere og informere sig. Mange af de vigtigste informationer blev sagt mundtligt bag de lukkede døre i forretningsudvalget, forklarer han.

- Så for mig at se er problemerne fokuseret omkring forretningsudvalget. Jeg lægger et særligt ansvar på de gengangere, der har siddet der ad flere omgange. Jeg har hørt nogle af dem sige, at nu skal vi ikke pege fingre, vi skal kigge fremad. Jo, vi skal da i hvert fald pege fingre, siger han.

- Jeg var igen og igen i opposition. Jeg blev nærmest set som krakiler, hvad jeg nok også var. Men der var nogle sager, hvor jeg havde ret, og hvor man burde have lyttet på mig.

Ude af kontrol

Erik Høgh-Sørensen er ikke meget for at sige "Hvad sagde jeg?".

- For den sætning er nok en af de mest irriterende sætninger, man både kan sige og høre. For det betyder, at så er det gået galt.

Men han kan alligevel ikke dy sig.

- Men jeg sidder virkelig og siger "hvad sagde jeg?", men hvad kan man bruge det til? Det bedste havde jo bare været, at der var blevet lyttet.

Erik Høgh-Sørensen giver eksempler på de mange gange, han og resten af DF-gruppen på i alt fire politikere agerede opposition i regionsrådet, når det kom til NAU-byggeriet.

Han peger på, at han flere gange fik ført til referat, at han mente, at at byggeriet af NAU var ude af kontrol.

DF-gruppen på fire medlemmer foreslog på et tidspunkt at udskifte totalentreprenøren Indigo, da man med Erik Høgh-Sørensens ord kunne konstatere, at det var her, de helt store problemer lå.

Gruppen foreslog at placere helikopterlandingspladsen på jorden i stedet for på toppen af sygehuset, hvor det blæser mere og dermed er et sværere sted at lande. Hvis det blæser, skal de mindre helikoptere alligevel lande på jorden. Det havde ifølge Erik Høgh-Sørensen sparet millioner af kroner.

Gruppen kritiserede også, at der blev taget penge fra de konti, der skulle gå til hospitalsudstyr.

- Man tog fra fremtidens hospitalsudstyr for at dække et økonomisk byggehul her og nu. Det skader fremtidens sundhed.

Erik Høgh-Sørensen kunne blive ved, siger han.

- Der var sag på sag, hvor vi sagde, at det ikke gik. Men det er som om, at der ikke er partier og uenigheder i lokale og regionale demokratier. Uanset hvad skulle der altid være enighed i regionsrådet, og i mange tilfælde var der så enighed om at træffe en dårlig beslutning. Og vi blev stemt ned.

- Problemet med politikerne i regionsrådet er den ensrettede partidisciplin, hvor man klapper hælene i, hvilket forstærker dårlige beslutninger. Og så var der en manglende vilje til reel debat om de mulige problemer.

- Og atmosfæren i regionsrådet var efter min opfattelse, at man stemte imod DF. Vitsen i vores gruppe var, at vi kunne stille forslag om, at jorden er rund, og så ville et flertal vedtage, at jorden er flad.

Erik Høgh-Sørensen mener, at embedsværket har ageret redeligt i orienteringerne af forretningsudvalget. Informationerne, som tilflød politikerne, var generelt i orden, især hvis man spurgte ind til dem. Det er det politiske system, der har fejlet, konstaterer han igen. Han vil dog ikke frikende embedsværket helt.

- For de har tydeligvis heller ikke gjort nok for at advare om, hvad der var galt. Jeg tror heller ikke, at de har haft fingeren på pulsen.

Ifølge Erik Høgh-Sørensen håbede politikerne i forretningsudvalget på og havde tillid til, at projektet ville blive rettet op i stedet for at køre i grøften. Den forhåbning baserede man sine beslutninger på.

- Man arbejdede ud fra et håb og et ønske, snarere end ud fra fakta og iskolde analyser. Så vi agerede ofte i blinde i forretningsudvalget.