Løb

Netop nu løber Stine Rex ultra-løb i vanvittig varme

Hun er den første danske kvinde til at deltage i verdens hårdeste løb

Stine Rex har 48 timer til at tilbagelægge de i alt 217 kilometer, som Death Valley Badwater Marathon strækker sig over. I maj 2019 fik hun Den NORDJYSKE Idrætspris for hendes særlige indsats ved at løbe de lange distancer.
Stine Rex har 48 timer til at tilbagelægge de i alt 217 kilometer, som Death Valley Badwater Marathon strækker sig over. I maj 2019 fik hun Den NORDJYSKE Idrætspris for hendes særlige indsats ved at løbe de lange distancer. Arkivfoto: Peter Broen

Opdateret kl. 20:02

DEATH VALLEY: : Synes du også, der er varmt i disse dage? Så forestil dig at være den 43-årige ultra-løber fra Aalborg, Stine Rex. Netop nu løber hun nemlig i svidende sol og ørkensand på en rute, der strækker sig over intet mindre end 217 kilometer.

Det skriver DR.

Natten til tirsdag krydsede hun startlinjen til ultra-løbet Death Valley Badwater Marathon, der finder sted i den amerikanske ørken af samme navn. Det californiske løb, der har ry for at være verdens hårdeste, foregår i op til 47 graders varme, og derfor er det kun de 100 bedste ultra-løbere i verden, der må være med.

Og én af dem er Stine Rex, som faktisk er den første danske kvinde til at deltage i ekstrem-løbet.

Efterhånden har hun en del erfaring i at løbe langt. For eksempel har hun verdensrekorden i at løbe længst på løbebånd på 48 timer, men det løb, som hun netop nu er i gang med, er den mest ekstreme sportspræstation, hun hidtil har begivet sig ud i.

Som hun udtaler til DR:

- Her er bare varmt. Her er sindssygt varmt. Det er som en føntørrer, der puster i hovedet på en konstant, og det skal jeg ud og løbe i.

Derfor har Stine Rex heller ikke en ambition om at nå i mål til en bestemt tid, siger hun. Målet er bare, ja, at nå i mål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden