Politi

Redningsaktion midt i Aalborg: Mand reddet op af Limfjorden

Manden er reddet op i god behold

En mand forsøgte mandag eftermiddag at svømme over Limfjorden. Da han muligvis blev taget af strømmen, var der flere, der ringede 112.
En mand forsøgte mandag eftermiddag at svømme over Limfjorden. Da han muligvis blev taget af strømmen, var der flere, der ringede 112. Foto: Bo Lehm

Opdateret 25. juni 2024 kl. 06:27

OPDATERET TIRSDAG KL. 06.26: En mand, der forsøgte at svømme tværs over Limfjorden udløste mandag eftermiddag en større redningsaktion midt i Aalborg.

Manden var ved at svømme over fjorden, men det ser på et tidspunkt ud som om, at han bliver taget af strømmen i fjorden. Hvilket fik flere til at ringe 112.

Nordjyllands Beredskab sendte klokken 17.05 redningsbåde og andet redningsmandskab afsted mod havnen, hvor redningsbåden blev sat i udfor Musikkens Hus.

Manden bliver fundet tæt ved Kulturbroen og tæt på Nørresundby-siden.

- Manden er reddet op af beredskabet og han har det godt, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, René Kortegaard.

Han fortæller, at det endnu er for tidligt at fortælle, om svømmeturen får konsekvenser for manden i form af en eventuelt bøde.

- Vi skal lige have ham i land og høre, hvad der præcis er sket, siger vagtchefen.

Nordjyllands Beredskab satte redningsbåden i udfor Musikkens Hus. Foto: Bo Lehm

Og det står nu klart, at der ikke kommer noget efterspil i form af en bøde.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Ordensmagten har snakket med manden, der forklarede, at han bare var ude for at svømme en tur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden