I mediedebatten har der det seneste år været talt om crowding in og crowding out. På almindeligt dansk handler det om, hvorvidt public service får flere til at bruge og betale for private medier – eller om de gratis, skattefinansierede tilbud i stedet tager brugere og penge fra de private.

En RUC-rapport om danskernes mediebrug i 2023 konkluderede, at public service ikke fortrænger de private medier, men tværtimod kan understøtte dem. Folk, der bruger DR og TV 2, betaler nemlig også oftere for nyheder.

Men det er en metodisk kortslutning at gøre et sammenfald til en årsag. Mennesker, der er meget interesserede i nyheder, bruger ofte alle slags medier. De bruger DR og TV 2, følger lokale medier og betaler måske også for et abonnement. Det betyder ikke nødvendigvis, at det ene får dem til at vælge det andet.

Gratis er en stærk konkurrent

HBS Economics har for Danske Medier undersøgt spørgsmålet med en anden metode. 1.356 voksne danskere blev stillet over for mere end 10.000 konkrete valg mellem nyhedsprodukter med forskellig pris, dybde og indhold.

Resultatet er ikke overraskende, men det er vigtigt: Prisen betyder mest. Næsten 90 procent tager imod et gratis tilbud. Men kun 38 procent er villige til at betale mindst 49 kroner om måneden.

I HBS’ model vil ni ud af ti nye brugere, som public service vinder, komme fra private medier. Kun én ud af ti vil være en person, der ellers slet ikke ville have brugt digitale nyheder. Det er dét, der kaldes crowding out: Når det offentlige tilbud vokser, bliver markedet ikke nødvendigvis større. Brugerne flytter sig.

Det samme billede findes i de trafiktal, HBS har opgjort. TV 2-regionerne har fra 2021 til 2025 øget antallet af sidevisninger med 174 procent. De private lokale og regionale medier voksede i samme periode med knap to procent.

HBS-rapporten er bestilt af Danske Medier, og den skal naturligvis læses kritisk. Men den undersøger spørgsmålet om årsag og virkning langt mere direkte end RUC-rapportens sammenligning. Sammen med udviklingen i markedet peger den på noget, politikerne bør tage alvorligt.

Public service skal supplere markedet

For public service er vigtigt. HBS-rapporten viser også, at 9-12 procent af brugerne helt ville holde op med at følge digitale nyheder, hvis public service forsvandt. Ingen ønsker et Danmark uden stærke, fælles medier og adgang til væsentlig information.

Men public service bør supplere markedet – ikke efterligne det.

TV 2-regionernes egen public service-kontrakt siger, at stationerne skal prioritere kvalitet over kvantitet, og at informationsformidlingen skal være saglig og upartisk. Det er en god rettesnor.

Alligevel er TV 2-regionerne i stigende grad kommet til at konkurrere med lokale medier om at være først og størst med breaking news, opmærksomhedskrævende historier og klik.

Det er ikke, fordi TV 2-regionerne gør noget forkert ved at være dygtige. De gør i høj grad det, systemet belønner dem for. Problemet er, at offentlige midler dermed bruges på indhold, som private medier er afhængige af at sælge til læsere og annoncører.

Der er ikke mangel på lokale medier

Kritikere vil indvende, at der findes nyhedsørkener. Det gør der. Men Nordjylland er ikke et tomt nyhedslandskab. Her findes mange dygtige lokale og nærlokale medier, som dækker det meste af geografien.

Udfordringen er snarere, at de ikke har ressourcer til at dække alt. En lille lokal redaktion får ofte flere sidevisninger ud af en 112-historie end af et byrådsmøde eller et nyt kulturforlig.

Netop dér bør public service træde til: med den grundige og samfundsvigtige journalistik, som markedet har svært ved at løfte kommercielt. Det kan være den langsomme dækning af kommunernes beslutninger, de store kulturforlig eller de emner, der er vigtige for demokratiet, men svære at tjene penge på.

Fair konkurrence er målet

Nordjyske modtager også redaktionel produktionsstøtte. Det er helt korrekt. Men støtten er omtrent en fjerdedel af det beløb, TV 2 Nord årligt får over finansloven.

Resten skal vi tjene gennem abonnenter og annoncer – i konkurrence med globale techplatforme og et marked, hvor forbrugerne allerede mødes af abonnementer på alt fra streaming og vejhjælp til måltidskasser og vinduespudsning.

Forbrugerne kan ikke bebrejdes, at de vælger gratis. Men de skal vide, at uafhængig, lokal journalistik ikke bare kan betales over skattebilletten.

Nordjyske ønsker ikke nødvendigvis mindre public service. Vi ønsker en klarere rollefordeling og fair konkurrence. Vi er klar til at fortsætte kampen for et stærkere og mere oplyst Nordjylland – side om side med både lokale medier og statsfinansierede kollegaer.

Public service skal være stærk. Men den skal først og fremmest styrke demokratiet ved at sikre kvalitet og bredde dér, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven – ikke ved at konkurrere med de private om de samme klik.

Stefan Buur Hansen er ansvarshavende chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus.