Røveri mod kiosk: Personale truet med kniv
Politiet har været tilstede i området ved Stationsvej i Nørresundby
Opdateret kl. 20:34
NØRRESUNDBY: En gerningsmand truede sig lørdag eftermiddag til et ukendt beløb ved et røveri mod en kiosk på Stationsvej i Nørresundby. Politiet fik anmeldelsen klokken 14.37.
En gerningsmand bevæbnet med en kniv truede personalet til at udlevere kassebeholdningen.
- Derefter stak han af fra kiosken i løb ind mod Nørresundby Centrum, oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.
Han beskriver gerningsmanden som 180 centimeter høj, dansktalende uden accent, iført en elefanthue og en sort jakke med pelskrave. På jakkens bryst var der i venstre side et lille flag, og så bar han hvide handsker af Cut.
- Hvis nogen har set ham løbe ind mod byen eller sætte sig ind i en bil eller hoppe på en cykel, så vil vi meget gerne høre om det på telefon 1-1-4, siger vagtchefen.
Lørdag aften oplyser vagtchefen, at man fortsat ikke har fundet gerningsmanden eller fået oplysninger, som har kunnet lede efterforskningen i den rigtige retning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.