Rottebekæmpelsen i Aalborg er gået i nødberedskab

Kommunen har lavet en prioritering af, hvordan bekæmpelsen foregår det næste stykke tid - på opfølgende besøg er der 280 overskridelser

Den kommunale rottebekæmpelse er sat på nødberedskab som følge af corona-krisen. Arkivfoto

Den kommunale rottebekæmpelse er sat på nødberedskab som følge af corona-krisen. Arkivfoto

AALBORG:En stor del af samfundet er enten sat i stå eller kører på et betydeligt lavere gear, som følge af corona-krisen.

Selv rottebekæmpelsen i Aalborg Kommune er nu berørt, da man har indført et nødberedskab for at sikre borgere samt medarbejdere mod smitte.

Neddroslingen sker fordi, at halvdelen af de kommunale medarbejdere på området er sendt hjem. Det er en forholdsregel i forhold til corona, da rottebekæmperne kommer hos rigtigt mange borgere i løbet af en dag, og derfor vil den kommunale bekæmpelse hurtigt kunne komme i en situation hvor bekæmpere bliver syge eller kommer i hjemmekarantæne.

Derfor byttes der efter en uge bytter rundt på bemandingen, og hvis de der kommer syge ansatte tages de selvfølgelig ud af rullet. Den halvdel, der er på job, kører på de akutte opgaver , der er.

- Vi skal jo mindske den kontakt, som vi har med hinanden, og det må afvejes overfor, at rotter er et hygiejne og sundhedsproblem, som selvfølgelig skal håndteres, så selvfølgelig skal der følges op på anmeldelserne. Vi gør det bare på en lidt anden måde, end vi plejer, siger miljø- og energirådmand Lasse P. N. Olsen (EL).

Han peger på, at kommunen er godt med trods nødberedskabet.

Godt med

- Status er, at vi er godt med, og at der bliver taget hånd om de anmeldelser, som kommer. Der er aktuelt modtaget ni anmeldelser indenfor de sidste to dage, hvor man endnu ikke har været ude at besøge borgeren eller institutionen, som har anmeldt.

Som følge af et færre antal medarbejdere på job, kan borgerne ikke forvente, at rottebekæmpelse igangsættes indenfor de normale tidsfrister.

Laveste priroitet

- Der hvor vi ikke helt er med er de steder, hvor der er sat fælder op og udlagt gift, der er normal praksis, at der skal ske opfølgning hver uge, og det er så den opfølgning, som vi har prioriteret lavest.

Han fortsætter,

- Der er konkret 280 overskridelser af tidsfristen, hvilket lyder af et højt tal, men det er jo 280 forskellige adresser, hvor man ikke har været indenfor en uge, så det vurderer vi er i den mindre problematiske afdeling.

Sådan er prioritering

Fra kommunal side har man nu indført en prioritering af opgaverne på rottebekæmpelsesområdet.

Det betyder bl.a., at førsteprioritet er plejehjem, ældreboliger, børnehave/vuggestue/dagpleje, skoler, læger og andre sundhedsklinikker.

Derefter kommer bekæmpelsen indendørs hos fødevarebutikker og – producenter, restauranter, kantiner, som ikke har sikringsordning.

I tredje række kommer rottetilhold på ejendomme med fødevareoplag. Fjerdeprioritet er indendørs hos borgere (rottetilhold i selve boligen prioriteres højere end f.eks. på loft, i hulmur og lign.). Derefter kommer øvrige anmeldeser.

Hvis man selv vil opsætte rottefælder, kan man få udleveret fælder af rottebekæmperen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.