Se billederne: Lysshow over Limfjorden
Himlen ved havnefronten i Aalborg oplyst torsdag aften
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:27
AALBORG: Torsdag aften blev himlen over Limfjorden - mellem Aalborg og Nørresundby - oplyst.
Lysshowet varer frem til kl. 23 og gentages hver aften kl. 19-23 til og med søndag 14. marts.
Aalborg Kommune og firmaet Profox står bag lysshowet, som startede netop på ét-års-dagen for den første corona-nedlukning af Danmark.
Og det er helt bevidst:
- Begivenheden symboliserer det fællesskab, som har hjulpet os under denne krise. Vi har brug for noget at være fælles om, udtaler borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i en pressemeddelelse fra Aalborg Kommune.
- Ved at lave det over fire aftener, og på en måde, hvor man kan se det fra mange store områder på havnefronten, sikrer vi os, at folk kan undgå at stå tæt, forklarer han.
Regn og blæst
Der var ikke den hel store trængsel på havnefronten ved premieren kl. 19 torsdag aften.
Regn og blæst dæmpede tilstrømningen af tilskuere.
Vejrudsigten for fredag ser lidt mere tør ud for Aalborg, så der vil være mulighed for at se lysshowet uden at få vådt hår.
Aalborg Tårnet oplyst
Profox har tidligere lavet en lyssætning på Aalborg Tårnet i forbindelse med 75-året for Danmarks Befrielse.
- Vi havde lyst til at lave et nyt projekt på årsdagen for nedlukningen, og vi fik idéen til at lave en bro af lys over Limfjorden. Broen er et symbol på det, der skaber forbindelse mellem mennesker, oplyser direktør Mikkel Rodkjær fra Profox.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.