Se det på et minut: Nu er der nyt græstæppe på AaBs hjemmebane
Arbejdet har stået på i flere uger. Se på 60 sekunder, hvordan det så ud, da der kom nyt græs på Aalborg Portland Park
Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:05
AALBORG: Hvis ikke der er lagt i kakkelovnen til gæsterne fra Horsens, når AaB's superligamandskab i aften løber ind på hjemmebanen Aalborg Portland Park, så er der i hvert fald lagt helt nyt græstæppe.
Opgøret, der starter kl. 19, er AaB's første hjemmekamp i den nye sæson. Hverken AaB eller de østjyske gæster fik fuld valuta ud af deres første kamp i denne sæson. Horsens tabte hjemme 3-0 til Randers, mens AaB måtte nøjes med 0-0 ude mod Lyngby.
Det nye hybridgræstæppe på Aalborg Portland Park er blevet lagt for bedre at kunne leve op til de kvalitetskrav og krav til sportsfunktionelle egenskaber, der i dag stilles i Superligaen. Samtidig vil det begrænse stigningerne på driftsudgifter, der følger sæsonudvidelserne.
Udover det nye græstæppe er den muld, der danner underlaget for græstæppet og som det rigtige græs gror i, også blevet udskiftet.
Det er første gang siden 2000, at græstæppet på Aalborg Portland Park er blevet udskiftet.
Prisen for det nye græstæppe og tilhørende arbejder er i størrelsesorden fem til fem en halv million kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.