Store planer for Sygehus Nord-grunden: Her er tre ting, du skal vide

Parkeringskældre, et stort hul i hovedbygningen og en masse grønt. De nye planer for Sygehus Nord-grunden er omfattende, så her er tre relevante nedslag for dig, der ikke har tid til at læse alle 38 sider i forslaget

Planerne er mange. Der skal blandt andet laves torv på Reberbansgade  <i>Visualisering: Team SLA</i>

Planerne er mange. Der skal blandt andet laves torv på Reberbansgade  Visualisering: Team SLA

AALBORG:I sidste uge blev det præsenteret, hvad der skal ske med Sygehus Nord-grunden, når regionen i 2024 forlader stedet. 

Grunden er Aalborgs største byggegrund, og planerne er omfattende, så her er tre punkter, man som bruger af byen måske vil finde brugbare: 

1. Sygehus Nord-bygningen får et stort hul igennem sig

Hullet i den 14 etager høje bygning skal skabe kig til hele Folkeparken  <i>Visualisering: Team SLA</i>

Hullet i den 14 etager høje bygning skal skabe kig til hele Folkeparken  Visualisering: Team SLA

Til manges fortrydelse bliver den høje sygehusbygning stående for primært at blive omdannet til boliger. Det gør den, fordi et af kravene til byggeriet er, at det skal være bæredygtigt, og det ville det ikke være, hvis man skulle bryde alle 14 etager ned. 

I stedet bliver betonen skrællet ind til benet og erstattet af en mere moderne facade af stolper og altandækning. 

Og så bliver der lavet et kæmpe hul i bygningen for at lave en port. Formålet med det er at åbne kvarteret op, så det bliver muligt at gå en tur fra Reberbansgade til Vesterbro. 

2. Grønne ambitioner om folkepark

Lige nu er det er meget gråt område, men i fremtiden bliver der grønt <i>Visualisering: Team SLA</i>

Lige nu er det er meget gråt område, men i fremtiden bliver der grønt Visualisering: Team SLA

Grønt er klart et nøgleord i forhold til, hvad holdet bag det vindende forslag har tænkt. Både i forhold til bæredygtighed af byggeri, og hvordan området skal se ud. 

For hvor der lige nu er meget gråt asfalt i området, der godt nok bliver brugt til parkering, skal der være park. Nærmere bestemt en folkepark. 

Langs stien, der kommer til at gå gennem det hele, er planen, at der skal være kaffebar, bordtennis, grillsted, legeplads og mange andre ting.  

For at åbne mere op til parken, er der blevet foreslået, at der bliver åbnet op omkring togskinnerne og lavet en passage under ved Katedralsskolen.

Det er dog ikke sikkert, at det er muligt at gøre så åbnet, som man ønsker, da Banedanmark skal godkende det. 

3. Parkering forsvinder ikke

Parkeringspladserne kommer til at forsvinde fra jordens overflade. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Parkeringspladserne kommer til at forsvinde fra jordens overflade. Foto: Bo Lehm

Når gråt bliver skiftet ud med grønt, begynder nogen måske at tænke i, hvor man så skal parkere, når man skal ind til Aalborg og løbe ærinder. 

Men man behøver ikke tænke så langt, for parkeringen forsvinder ikke fra området. Den bliver bare flyttet ned i kældre og p-huse. 

Med indgang ved Saxogade gennem en tunnel under jernbanen er planen at omdanne en del af Sygehus Nords eksisterende kælder, så der på to niveauer kommer til at være i alt 270 parkeringspladser med yderligere mulighed for at udvide med 140. 

I alt kommer der til at være mellem 400 og 610 pladser i kvarteret, hvoraf en del dog er til beboere i området. 

Hvis man er mere til det to-hjulede, er det også værd at notere, at der i forslaget er tænkt i gode muligheder for parkering af alt fra el-løbehjul til ladcykler. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden