Valg

Susanne skiftede parti - det kostede pladsen på Christiansborg

Hvis Susanne Zimmer ikke var skiftet fra Alternativet til Frie Grønne, havde hun beholdt sin plads i Folketinget 

Susanne Zimmer stillede op og kom ind i Folketinget for Alternativet ved sidste valg.
Susanne Zimmer stillede op og kom ind i Folketinget for Alternativet ved sidste valg. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 12:33

NORDJYLLAND: Med sine 0.9 procent af stemmerne ligger Frie Grønne et godt stykke under spærregrænsen for at komme ind i Folketinget. 

Til gengæld har den nærmeste konkurrent Alternativet oplevet en lille fremgang og står til at få seks mandater ind. 

Et af de seks mandater kunne have været nordjyske Susanne Zimmer, der før hun var med til at stifte Frie Grønne, var folketingsmedlem for Alternativet. Hun er dog ikke ærgerlig over sit partiskifte.

- Jeg kan godt se, at jeg ville være kommet ind, hvis jeg var blevet, men jeg er glad for det valg, jeg traf. Der skal rykkes mere på klima og antiracisme, end der bliver, og det er vigtigere for mig end at blive valgt ind, fortæller hun. 

Hun er ærgerlig over, at valget ikke er gået bedre for Frie Grønne. 

- Vi har kun oplevet god stemning i valgkampen, og vi havde egentlig troet, at den gode stemning ville omsættes til stemmer. Men vi har jo bare haft nogle benspænd med regeringen, der anbefalede at stemme på Alternativet for at undgå stemmespild, siger hun. 

Det dårlige valg for Frie Grønne, betyder ikke, at Susanne Zimmer tror mindre på Frie Grønnes dagsorden. 

- Vi kæmper videre for at komme ind til næste valg. Der kommer sikkert et kommunalvalg før det, hvor vi giver den max gas for at få nogen ind i byrådene, specielt i Aalborg, og det, tror jeg, kommer til at virke, siger hun. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden