Varmepriserne i Vrå stiger voldsomt

En megawatttime kommer til at stige med 40 procent 

Vrå Varmeværk kan heldigvis holde prisen for fjernvarme nede året ud.  <i>Kurt Bering</i>

Vrå Varmeværk kan heldigvis holde prisen for fjernvarme nede året ud.  Kurt Bering

VRÅ:I starten af det næste år kan beboere i Vrå-området se frem til en betydelig stigning i fjernvarmeprisen. 

Det sker, fordi følgerne af krigen i Ukraine har gjort, at der er sket ændringer i budgettet for varmeværket. Man kan dog heldigvis holde prisen nede i resten af 2022, takket være en investering tilbage i 2021 i yderligere tankkapacitet til varme.  

Men per 1.januar kommer prisen pr. kilowatt til at stige fra 450 til 630 kroner, hvilket er en stigning på 40 procent. 

"Den høje gaspris er en væsentlig årsag til stigningen og selvom vi har investeret i flere tiltag for at minimere brugen af gas, er det fortsat nødvendigt at bruge gas i spidsbelastningsperioder om vinteren."

Det skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse

Ifølge bestyrelsens beregninger betyder det, at et standardhus i gennemsnit får en årlig stigning på 4522 kroner i 2023, mens en standardlejlighed i gennemsnit får en stigning på 3628 kroner. 

Det er svært at forudse fremtiden, men man håber på, at de gasbegrænsende tiltag kan gøre, at man i 2024 igen kan sænke priserne. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden