Sport

Wieghorst: Selvfølgelig skal vi gå efter Europa

AaB-træneren håber på spillemæssige forbedringer

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:47

VIBORG: Med 1-1 i Viborg sørgede AaB søndag for, at man lander på en af de to øverste pladser i nedrykningspulje 2.

Det betyder, at AaB efter næste søndags sidste puljekamp hjemme mod Silkeborg skal ud i playoff-kampe, der i sidste ende kan udløse en billet til næste sæsons Europa League.

- Vi skal altid gå efter det bedst mulige resultat, så selvfølgelig skal vi nu gå efter at komme i Europa. Vi ved dog også, at der stadig er lang vej for, at det kan lykkes, så i første omgang handler det om at holde fokus på vores næste kamp mod Silkeborg, og så må vi tage de kampe, der kommer derefter, siger AaB-træner Morten Wieghorst.

Han glædede sig over, at søndagens point i Viborg betyder, at AaB endegyldigt har afværget truslen om nedrykning.

- Nu får vi formentlig den ro, der skal til for, at vi kan få arbejdet med vores spil. Selv om vi ikke har vundet mange kampe på det sidste, har det ikke udelukkende været dårlige præstationer, men generelt må vi sige, at vi især på udebane skal blive bedre, siger Morten Wieghorst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden