Årsmøde i Skelund
Opdateret kl. 08:45
Udover kåring af Årets Skelunder afholdt formanden for Skelund Landsbyforening, Marion Engelhard Kronbo også sin beretning om det forgangne år.
Marion var "hudløs ærlig" og fastslog, at det sidste år har været lidt af et "sove år". Ja, faktisk er der ikke sket meget, men af de små ting som dog var sket, nævnte hun bl.a.: Kirsebær Alleen er et afsluttet kapitel (de sidste 75 træer har næsten fundet nyt hjem)
Running dinner som er blevet en kæmpe succes, der arbejdes på at udvide konceptet til at gælde begge byer.
Den vandrende pind vandt ladywalk med største tilmeldte hold.
Der blev sat ænder i Elkæret for at alle her i byen kunne nyde synet af ællingerne.
Open by Night var igen en kæmpe vifte af indtryk og alle var glade og tilfredse.
Besøg af TV2 Norge og ja, tro det eller lad være, TV2 nord fandt for en gang skyld Skelund, men kun for at filme TV2 Norge.
John Mogensen aften.
Julemarked der fik sit comeback og mange fandt igen vej til Skelund.
Bazaren er et hit. Vi er hver 3 lørdag hovedstaden her i område øst.
Sankt Hans, der trods skybrud, stadig blev afholdt og alle var i godt humør.
Affaldsindsamling sammen med Danmark Naturfredningsforening, vi indsamlede 72 kg og 50 dåser.
Flagalleen har kun været oppe få gange.
Hjertestien (som jeg synes den hedder, Korup Å stien) er blevet indviet. Der har været arrangeret flere gåture derud.
Julebelysningen og juletræerne kom op i tide og fyldte gaderne med masser af lys.
Kulturel, kaffe, flygtning og danskere samt Opstarten på lys på cykelstien er skudt i gang.
Så nej, der er ikke sket meget, det sidste års tid eller glemmer vi, at det er frivillige kræfter, der arbejder på at gøre Skelund til et godt sted at bo og leve.
I nærmeste fremtid Skal vi samle skrald igen, Sætte flag op, Arbejde med lys på cykelstien projekt, Gåtur ad hjertestien til Visborg kirke for at spise varme hveder. Julemarked, samt alt det andet vi finder på for at gøre Skelund/Veddum et godt sted at bo og leve.
I Skelund er mulighederne mange:
Bioklub, Tennis, Badminton, Fodbold, Eftermiddagshøjskole, Senior gymnastik, Fredagshygge i Midtpunkt, kurser med Kreativ, Yoga og Cirkeltræning, Humanitær forening, FDF samt alt det vi har glemt......
For at holde liv i vores by er det vigtigt at vi alle støtter op og tager sin tørn. Intet kommer af sig selv.
Gruppen der blev nedsat sidste år arbejder stadig på at få bragt nogle foreninger sammen. Dette arbejde er en langsommelig proces og tager flere år.
Vores fornemmelse er at gruppen er kommet godt fra start, sluttede Marion Engelhard Kronbo sin beretning.
Ny bestyrelse: Formand Marion Engelhard Kronbo, næstformand Niels Kjær, kassere Bodil Støvring samt medlemmerne Hanne Thorup og Ella Kjær.
Suppleant blev Ejo Sawsan og Peter Muhl Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.