Aalborg

Afrikanske skønheder

Kvinderne har en større mission end at være smukke

Der er trængsel ved spejlet, før de ti smukke kvinder skal vise sig frem. Foto: Sarah Würtz
Der er trængsel ved spejlet, før de ti smukke kvinder skal vise sig frem. Foto: Sarah Würtz

Aalborg: Ti smukke kvinder med rødder i Afrika konkurrerer om at blive Miss African Beauty in Denmark.

En af deltagerne er Hanna Muhammed Hassan fra Aalborg øst, der normalt studerer socialrådgiver.

- Prisen er, at man bliver ambassadør for alle afrikanske kvinder i Danmark. Hvis ikke det er en fin titel, så ved jeg ikke, hvad er, siger den 26-årige kvinde, der gerne vil være med til at bygge bro mellem forskellige kulturer - både mellem den afrikanske og danske samt mellem de mange forskellige kulturer i Afrika.

For initiativtager Essi Marie-Jeanne Tomobile handler det lige så meget om at skabe rollemodeller.

- Unge afrikanske kvinder går og gemmer sig. De skal vide, at de er noget. Når de kan se, at disse smukke kvinder tror på dem selv og kan opnå noget, så kan de identificere sig med dem, fortæller Essi Tomobile i en kort pause mellem optrædener.

De afrikanske skønheder repræsenterer syv forskellige lande, og de har ud over catwalk, dans og en præsentation også skulle levere et kulturelt indslag. Det har bragt Hanna Muhammed Hassan tættere på sin somaliske baggrund.

- Jeg var fire år, da jeg kom til Danmark. Jeg har ikke søgt mine rødder så meget, men i denne forbindelse har jeg fundet ud af, at min kultur er meget mere, siger hun. Især er hun stolt af det sammenhold somalierne har sammen.

Om Hanna Muhammed Hassan vinder Miss African Beauty, var endnu ikke afgjort ved redaktionens slutning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden