Asylcenter for børn lukker
Børn og unge skal flyttes væk fra center i Jammerbugt Kommune
JAMMERBUGT: Centret for uledsagede mindreårige asylansøgere i V. Thorup i Jammerbugt Kommune lukker i løbet af tre måneder.
Det oplyser Udlændingestyrelsen.
Baggrunden er, at de 17-årige fra børnecentrene fremover skal være på opholdscentre. Derved reduceres behovet for pladser på børnecentrene. Det får Udlændingestyrelsen til at lukke tre centre, som drives af Langeland Kommune og centret i den tidligere efterskole i V. Thorup, som drives af Jammerbugt Kommune.
Borgmester Mogens Gade (V) oplyser, at Jammerbugt i stedet har sagt ja til at være operatør for de 17-årige, som skal væk fra børnecentrene. De skal ind på det eksisterende center i Tranum, og de vil rykke ind i takt med at der bliver ledige pladser i Tranum.
- Det er meningen, at vi skal have 75 17-årige i Tranum. Men samlet set bliver der ikke flere asylansøgere i Jammerbugt, siger Mogens Gade og tilføjer, at lukningen af børnecentret i V. Thorup vil betyde, at et antal medarbejdere mister deres arbejde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.