Togtrafik

Banedanmark: Derfor blev jernbane i Vendsyssel lukket

Nye skinner ingen garanti for, at togtrafik ikke bliver afbrudt

Sporarbejde. Arkivfoto: Kurt Bering
Sporarbejde. Arkivfoto: Kurt Bering

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:02

VENDSYSSEL: Funklende nye jernbaneskinner er ingen garanti for, at togtrafikken ikke kan blive generet og afbrudt i mange timer.

Det kan passagererne hos Nordjyske Jernbaner konstatere, efter al togtrafik mellem Sindal og Frederikshavn blev indstillet mandag eftermiddag på grund af, hvad der i første omgang forlød var et "kompliceret skinnebrud" ved Kvissel.

Resten af mandagen - og aftenen med - blev passagerer i stedet fragtet med busser på strækningen.

Problemet var kompliceret, men ikke en fejl med de nye jernbaneskinner på strækningen.

- Det var ikke et skinnebrud. Det var i stedet en samling af skinnerne, der var knækket, oplyser områdechef Tom Larsen fra Teknik Spor Vest hos Banedanmark.

Og her spillede større temperaturudsving ind.

Falder temperaturen markant, øges belastningen på skinnerne - også selve samlingsstykkerne, såkaldte lasker.

Og da der havde været et stort temperaturudsving på kort tid, var det medvirkende årsag til et brud - og dermed afbrydelse af togtrafikken.

- Det er forholdsvis sjældent, det sker, og det er ikke noget farligt, siger Tom Larsen.

Bruddet opleves som et "bump", når tog kører over, men bruddet skal naturligvis repareres. Det blev det så i løbet af mandag aften, og tirsdag morgen blev togtrafikken genoptaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden