Aalborg

Bedrager stak af fra regningen - igen

51-årig mand har igen kastet sig ud i at spise gratis i det nordjyske

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:54

AALBORG: Det var ikke mange måneder, en 51-årig svensk mand kunne holde sig væk fra sine nordjyske bedragerimarker. I sommer blev han anholdt, efter at han to gange havde spist på restauranter uden at kunne betale regningen - og mandag aftes slog han så til igen.

Denne gang var det Café Luna på Boulevarden i Aalborg, som lagde bestik og føde til den svenske mands sult.

- Det viste sig, at han ikke kunne betale regningen på 672 kroner, så vi blev tilkaldt. Først oplyste han falsk navn, men vi fandt ud af, hvem han er, og det viste sig, at han overtrådte det indrejseforbud, han også har, fortæller vagtchef Jan Stagsted, Nordjyllands Politi.

Manden, der er tilmeldt en adresse i København, bliver fremstillet i dag, og vagtchefen forventer, at manden kan se frem til at få de kommende måltider bag lås og slå og igen at blive udvist fra Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden